Skip to main content
SearchLoginLogin or Signup

Hvordan kan danske kirker møde ukrainske kristne? Aktiviteter, forbehold og muligheder

Artiklen giver konkrete anbefalinger til kirkelig og diakonal praksis med særligt fokus på Folkekirken

Published onMar 23, 2022
Hvordan kan danske kirker møde ukrainske kristne? Aktiviteter, forbehold og muligheder

Ortodokse ikoner

Når det gælder det konkrete møde med ukrainske kristne, kan jeg komme med en række anbefalinger.

I kortform er anbefalingerne som følger:

  • Den lokale folkekirkemenighed og -præst bør prioriterer aktiviteter og partnerskaber, der passer bedst til den lokale virkelighed.

  • Præster og menigheder, som vil arbejde med flygtninge, bør begynde med at invitere migranter til dialogkaffe i små grupper.

  • Derfra kan der bygges videre med 1) velkomstkomiteer, 2) venskabsfamilier, 3) kirkelige (og sociale) familietilbud, 4) måltidsfællesskaber og 5) sprogcaféer.

  • Søg det kirkelige fællesskab med de ukrainske ortodokse snarere end det, der adskiller.

Anbefalingerne er baseret på et arbejde, som jeg udførte i efteråret 2021. Her undersøgte jeg mødet mellem central- og østeuropæiske migranter og Den Danske Folkekirke som led i et fælles projekt med medarbejdere fra Samvirkende Menighedsplejer og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd samt Ribe, Haderslev og Viborg stift – og ortodokse præster i Danmark. Undersøgelsen blev udgivet som rapporten Fra Pendler til Landsbybeboer (2022) og kan findes her. Rapporten bygger også på antropologen Astrid Stampe Lovelady’s arbejde med central- og østeuropæiske migranter i Danmark (2020 og 2021).

Både mit og Lovelady’s arbejde peger på, at en af de største udfordringer ved at komme til Danmark er den såkaldte ”tavse” viden. Migranter har vanskeligt ved alle de kulturelle koder, normer og omgangsformer, som de fleste danskere tager for givet, når de handler ind, sender deres børn i skole og går på arbejde. Helt kort, så er det særligt her, at kirken og menighederne kan hjælpe til ved at være et fortroligt rum, hvor man kan få hjælp til at afkode det danske samfund.

Fra migranter til flygtninge

En del af rapporten om central og østeuropæiske migranters konklusioner og anbefalinger kan også anvendes i mødet med ukrainske flygtninge. Man skal dog være opmærksom på, at både mit og Lovelady’s arbejde tager udgangspunkt i fastboende arbejdsmigranter og ikke flygtninge. Dette gør en forskel, da rapportens katalog handler om, hvordan kirken møder mennesker, der er i Danmark frivilligt, er i arbejde og ikke frygter for familie og venners liv hjemme.

Jeg vil derfor først og fremmest anbefale, at man orienterer sig i almindelige vejledninger til, hvordan man tager sig af flygtninge, eller henvender sig til sociale myndigheder eller NGO’er med spørgsmål. Når dette er sagt, så er der dog en lang række mulige tiltag for kirken, som denne artikel vil pege på.

Det overoverordnede budskab er, at mødet er nødt til at være autentisk og langtidsholdbart. Den ukrainske flygtning kommer med en bestemt historie og med bestemte behov. Samtidig skal kirken, der møder den fremmede, gøre det klart for sig selv, hvilke ressourcer, kirken har, og hvor de anvendes bedst. Ikke noget selvudtømmelse for den andens skyld her. Kun sådan bliver mødet langtidsholdbart. Det, vi står overfor, er sandsynligvis ikke korte ophold for de mennesker, der er flygtet, men snarere årelange. Uagtet krigens videre færd, vil det tage år før sikkerhedssituation og opbygningen gør det muligt at vende hjem. Derfor bør man også gøre det sig klart, hvilke initiativer, der er kortsigtede, og hvilke man vil og kan fortsætte i flere år frem.

Hvem skal gøre noget?

Det afgørende er altså, at man gør sig klart hvem man hjælper. Succesfulde initiativer og aktiviteter for folkekirkens møde med central- og østeuropæiske migranter kræver, at formålet og målgruppen er tydelig. Dernæst bør aktiviteterne tage udgangspunkt i målgruppens behov og daglige liv. Dette sker bedst i samarbejde med andre aktører på lokalt, kommunalt og regionalt plan.

Den lokale folkekirkepræst kan altså fint indgå i samarbejde med borgerforeninger, erhvervsforeninger, skoler, sportsklubber og lokale virksomheder. Det er vigtigt at opbygge partnerskaber om f.eks. velkomstkomiteer eller venskabsforeninger. Udgangspunktet bør altså tages i det kendskab til lokalmiljøet som præsten, menigheden og de lokale har oparbejdet.

Anbefalingen er, at den lokale folkekirkemenighed og -præst prioriterer aktiviteter og partnerskaber, der passer bedst til den lokale virkelighed.

Dette er vigtigt, fordi det vil sikre, at man ikke laver overlappende initiativer eller bruger ressourcer på for mange og for spredte aktiviteter.

Hvad gør man så?

Det vigtigste er at tage udgangspunkt i flygtningens virkelighed. Det handler ikke mindst om, hvor de konkret befinder sig, og hvilke udfordringer, der er forbundet med netop det sted. Så begynd med at mødes med dem hos dem frem for at invitere dem til kirken, og lav aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres lokalitet. Lige nu kan de rejse frit med offentlig transport, men det er uvist, hvor længe denne ordning bliver ved.

Den bedste måde at lære flygtninges behov at kende på er helt enkelt ved at bruge tid sammen med dem. Det anbefales derfor, at præster og menigheder, som vil arbejde med flygtninge, inviterer migranterne til dialogkaffe i små grupper – eller inviterer sig selv på dialogkaffe hos dem. Formålet skal bare være er at lære dem at kende og give dem en uformel kontakt til deres lokale sognepræst og menighed. Hvis flygtninge kan flytte sig, kan dette kombineres med en rundvisning i lokalområdet eller ved kirken.

Undgå dog at spørge for meget ind til deres tidligere liv, da det kan virke re-traumatiserende. Det er langt bedre at tale om det sted, I befinder jer, om de muligheder, lokalsamfundet tilbyder og evt. om skolerne eller institutionerne. Formålet er at skabe en tidlig og uformel kontakt, der gør det nemmere for dem på sigt at deltage i det lokale kirkeliv eller foreningsliv.

Det kan også ske i samarbejde med virksomheder, hvor præsten inviteres ud til kaffe for at tage en snak med de nye østeuropæiske medarbejdere.

Disse møder skal ikke forveksles med missionsarbejde i form af proselytisme. Det siger næsten sig selv. Ukrainske flygtninge bør mødes med respekt for den trossituation, de befinder sig nu, og bør mødes diakonalt snarere end missionalt. Ethvert forsøg på at drage nytte af de ukrainske flygtninges sårbarhed for at omvende dem til luthersk kristendom er uetisk.

I begyndelsen handler det snarere om at skabe tidlige kontakter og uformelle relationer, som på sigt kan være udgangspunkt for at invitere rumænere mere indenfor til andre aktiviteter.

Hvilke typer af initiativer findes der?

De bedste tilbud er dem, der passer til jeres lokalområde og dets ressourcer. Et godt råd er at starte i det små med sociale eller kulturelle aktiviteter – gerne i samarbejde med migranterne. Brug de samarbejder, I allerede har med skoler, beboerforeninger mv. som mødesteder og partnere.

Nogle landsbyer har allerede 1) velkomstkomiteer, hvor tilflyttere mødes af det lokale foreningsliv. Disse foreninger kan styrkes eller opbygges i landsbyer, hvor man ønsker at hjælpe.

Dette kan kombineres med oprettelsen af 2) venskabsfamilier, der er en organiseret form for hjælp til nye tilflyttere. Dette er en kendt integrationsmodel fra Danmark og udlandet. En venskabsfamilie tager sig af en tilflyttende familie. En venskabsfamilie kan udmærket bestå af en enkelt person. Dette kan formelt organiseres omkring menigheden eller beboerforeningen som et tilbud, man kan give flygtninge efter indledende dialog. Konceptet er simpelt, idet venskabsfamilien har til opgave at besøge tilflytterfamilien regelmæssigt og forsøge at hjælpe dem med lavpraktiske ting såsom skole, adresseskift og indkøb. Dette skaber en livslinje fra den tilflyttende familie til en dansktalende lokal, som de kan bruge til at navigere i det lokale samfund. Dette initiativ vil dog ofte kræve en eller flere central koordinatorer, der hjælper til med etableringerne af kontakterne og de første møder.

Lokale kirker kan også tage udgangspunkt i de 3) familietilbud, der allerede findes til danske børnefamilier, eventuelt tilrettet ukrainere og i samarbejde med flere institutioner. Dette kan eksempelvis være babysalmesang eller fælles salmesang fokuseret på ukrainske-danske salmer, eller madgudstjenester, såsom aftenbøn med efterfølgende middag. Det må forventes, at en del af de tilkomne flygtninge er kvinder med børn, idet deres mænd ikke må/kan/vil forlade landet. Derfor kan det give mening at tilrettelægge særlige aktiviteter til børn, som filmaftener, besøg i legeland eller andre familieaktiviteter, hvor børnene aktiveres. Det kan også give mødrene et frirum, hvor de kan være sociale med andre mødre, mens deres børn aktiveres.

En af de mest udbredte typer af kulturelle og kirkelige aktiviteter i mødet med tilflyttere er 4) måltidsfællesskaber. Disse bør styrkes og udbygges. Et opmærksomhedspunkt er dog, at der ikke skal komme overlappende måltidsfællesskaber i kommunalt, kirkeligt og det generelle foreningsliv. Undersøg derfor først eksisterende tilbud i lokalområdet. Gør det endelig gensidigt, så ukrainerne også bidrager med deres retter og kultur.

Folkekirken har allerede gode erfaringer med at have 5) sprogcafeer og sociale fællesskaber for internationale tilflyttere, hvilket kan udbredes til ukrainere. Det skal bemærkes, at en del østeuropæere har fremhævet, at det ikke nødvendigvis er sprogundervisning alene, som migranter og flygtninge mangler, men snarere nogen at øve sit danske med og i øvrigt tale med. Sprogcafeerne kan være sådanne mødesteder, hvor ukrainere og menigheden mødes til kaffe og en fællessnak på familievenlige tidspunkter. Cafeen kan holde oplæg om danske samfundsforhold, kirkeliv og omvendt om ukrainske forhold, historie mv.. De korte oplæg kan være udgangspunkt for samtaler mellem deltagerne på dansk. Cafeen kan have både et sprogligt, kulturelt og socialt formål. Dette er ikke nødvendigvis det første skridt, men en oplagt del af det videre arbejde med ukrainere, der har haft de første kommunale sprogkurser. Det giver en trygt og rolig atmosfære at øve sit nye sprog.

I tillæg kan man have tilknyttede personer eller lister over personer, der ved lidt om det kommunale system, skoler osv., så deltagende ukrainere kan få hjælp til lavpraktiske spørgsmål fra alt til skolegang, tandlæge på folkeskolen, fagforeninger mv. Dette skaber både relationer og hjælper de nytilkomne med at forstå det danske samfund.

Det er oplagt at tænke sprogcafeer i samarbejde med partnere – virksomheder, skoler og lokale sprogundervisningstilbud.

Hvordan håndterer vi de kirkelige forskelle?

Den ortodokse kirkekalender er anderledes end den danske (mere om dette i min anden artikel i nærværende nummer). Derfor gælder det om at finde de rette centre for kulturel udveksling, så de kirkelige forskelle ikke bliver markante. Det kan være i forbindelse med fælleskirkelige højtider, som f.eks. Skt. Hans (Johannes Døberens festdag), påske med ægmaling, som også er en ortodoks tradition, eller fastelavn ved begyndelsen på fasten. Det kan også være på tidspunkter, hvor det fælleskirkelige er mindre vigtigt, som f.eks. Grundlovsdag. En tommelfingerregel er, at det er bedre at begynde med små sociale aktiviteter for så at bevæge sig over mod andre. Inviter f.eks. ukrainere til Grundlovsdag eller Store bededag med foredrag om dagens betydning.

Spektrum af aktiviteter fra rent sociale over højtider til kirkelige ritualer.

Aktiviteterne kan opfattes som en forløbende linje som illustreret i figuren, hvor de mest oplagte aktiviteter først er de sociale og så på sigt højtider, hvorimod de rituelle, såsom fælles nadver, er langt mindre realistiske med ortodokse ukrainere.

Konklusion

Herfra er der kun at sige: at møde en ukrainsk kristen i en folkekirkelig kontekst kan være en berigelse ikke kun for dem, men også for dig. God fornøjelse.

Litteratur

Emil Saggau. Fra Pendler til Landsbybeboer, Lunds Universitet (2022).

Astrid Stampe Lovelady, Wandering becomings: Free movement, farm labouring and desires of becoming amongst Romanian migrants in the Danish countryside, University of St Andrews (2020)

Astrid Stampe Lovelady et al., GoInGlobal . Afrapportering og praksisanbefalinger vedrørende inklusion og forankring af internationale medarbejdere og tilflyttere i Ringkøbing Skjern Kommune, Aarhus: Aarhus Universitet (2021).

Comments
0
comment

No comments here

Why not start the discussion?