Børn og unge - bæredygtig dannelse og uddannelse - Om indre og ydre bæredygtighed
by Steen Hildebrandt
Published onFeb 29, 2024
Børn og unge - bæredygtig dannelse og uddannelse - Om indre og ydre bæredygtighed
·
En sommerdag i 2023 havde dagbladet Politiken denne overskrift på forsiden: ”Hver tredje skoleelev har tunge klimatanker”. En 16-årig skoleelev udtalte: ”Frygten for, hvordan klimaet og verden ser ud om for eksempel 20 år, presser sig hele tiden på… Det er hårdt, fordi man føler sig så lille i en kæmpestor verden, hvor det hele er ved at gå galt”. To dage før skrev lederne af ni danske børne- og ungeorganisationer - repræsenterende stort set alle børn og unge i Danmark - en kronik i samme dagblad med overskriften: ”De unge råber på uddannelse i bæredygtighed”. Greta Thunberg gik endnu videre, da hun i en tale til FN’s generalforsamling i New York sagde: ”I har stjålet mine drømme og min barndom”. Det er manifester og opråb til alle voksne om at tage ansvar, handle og gøre noget. Jeg tror, eftertiden vil dømme os voksne for gigantiske svigt. Det handler om statsministrene som de øverst ansvarlige og om mig som almindelig borger.
Børn og unge – dannelse og uddannelse
”Giv agt”, sagde højskolepioneren Christen Kold (1816-1870), ”thi her bliver mennesker til”. Han talte om høj- og friskoler, men det sker også i daginstitutionen, børnehaven, folkeskolen og kirken. Og det sker i hjemmene. Børn er skrøbelige, sårbare, kan formes – og børn er på forunderlige måder også meget robuste. Hvad tror et barn på? Hvad er tro? Hvor kommer barnetroen fra? Lad et barn vokse op i Varde, og det taler jysk og har én barnetro. Barnetroen kan være forbundet med en mere eller mindre tydelig politisk toning. Vokser barnet op i Usbekistan, taler det usbetisk og har måske en helt anden barnetro. Vokser barnet op hos fattige forældre i Sengeløse, får det ét sæt værdier og holdninger. Vokser det op hos rige forældre i Sorgenfri, bliver det et andet menneske. Det er forunderligt. Børn formes og dannes. Børn er fuldstændig afhængige af voksne. Og derfor har vi voksne et stort ansvar for alle de børn, vi hver især er i kontakt med. Dette ansvar gælder i særlig grad de mennesker, der træffer beslutninger om alle børn og omgås alle børn, nemlig fx politikere i Folketing og kommunalbestyrelser og de mange tusinde professionelle, der har ansvaret for børn i skole, børnehave, daginstitution, kirke m.m.
Vi vedtager love og bekendtgørelser, vi udarbejder lektionsplaner, lærebøger, undervisningsmaterialer m.m., som vi forestiller os, at alle børn i kommunen, kirken og landet skal følge og deltage i – på bestemte og givne alderstrin. Vi vurderer og tester børnene, hvor forskellige de end er, på de samme måder, med de samme spørgsmål og opgaver, med den samme målestok – overalt i kommunen og landet. Vi behandler på mange måder børn, som om de er ens. Hvad de ikke er. Vi respekterer kun ét adskillelseskriterium, nemlig børnenes alder.
Det primære udgangspunkt for alt dette er: Daginstitution, børnehave, folkeskole og kirke er for alle børn og unge. Alle børn behandles ens. Børn og unge dannes, og de dannes med henblik på noget, nemlig med henblik på at blive i stand til at leve et godt, værdigt, balanceret og nyttigt liv i fremtidens samfund. De dannes med henblik på at kunne leve som voksne i en bestemt verden, ikke i en tilfældig verden, ikke i enhver verden. De skal leve i netop den verden, der er vores – vores natur, sprog, kultur, økonomi, lovgivning m.m., men da meget af det er under konstant forandring, indgår der i ethvert dannelses- og uddannelsesforløb en række overvejelser over, hvad det er for et fremtidigt samfund og hvilken verden, børnene og de unge kommer til at leve i. Man kan stramme formuleringen og sige: Hvilket samfund overdrager vi til vores børn?
Alle, der taler om børn, dannelse og uddannelse, må interessere sig for spørgsmålet om, hvilket slags samfund, de børn, der nu er 5, 10 og 15 år gamle, kommer til at leve i. Hvad danner og uddanner vi børn og unge til? Hvilket samfund kommer de til at leve i? Hvad beder denne fremtid os om? Vi véd det ikke, men vi må gøre os bevidste antagelser om det. Meget tyder på, at acceleration og store forandringer er en del af fremtiden. Og skal vi være ærlige, må vi nok sige: Mange af disse store forandringer kan være forbundet med smerte.
Ydre bæredygtighed
Det mest klare budskab til os fra fremtiden er bæredygtighed. Den 2. juli 2023 skrev som nævnt lederne af ni børne- og ungeorganisationer en kronik i Politiken med overskriften: De unge råber på uddannelse i bæredygtighed. Det er et manifest, der længe vil stå som det mest markante opråb til alle voksne om at tage ansvar, handle og gøre noget. Hvorfor, kunne man spørge, taler de unge med en så klar og indtrængende stemme om bæredygtighed?
Det gør de, fordi menneskeheden ikke har evnet at indrette sig og leve i den industrialiserede verden, som menneskeheden selv har skabt, bl.a. gennem udvikling af mere og mere teknologi på næsten alle tænkelige måder og områder. Menneskeheden har ikke lært at lede eller styre verden på en globalt set bæredygtig måde. Man må sige: Tvært imod. Udfordringen lige nu og i al fremtid er at lære at indrette verden og leve i verden bæredygtigt. Sådan som verden ser ud lige nu, er der både holdepunkter for håb, men også for fortvivlelse og angst. Man kan derfor ikke tale dannelse og uddannelse uden at adressere bæredygtighedsudfordringerne. I den nævnte kronik citerer forfatterne den tidligere formand for Børnerådet, professor Per Schultz Jørgensen (1933-2022), der siger, at ”i den bæredygtige skole handler det ikke kun om selv at blive dygtig, men også om at ville forandre verden... Bæredygtighed skal være den røde tråd i undervisningen.… Derfor er den bæredygtige skole vores nye nødvendighed” (Schultz Jørgensen 2020). Stærkere kan det ikke siges.
For at opnå bæredygtighed skal planeten Jorden ledes anderledes, end det sker nu, og menneskehedens eget svar på, hvilke mål, denne nye ledelse skal stræbe imod, er FN’s 17 bæredygtighedsmål. De17 bæredygtigheds- eller verdensmål, der blev vedtaget af FN´s generalforsamling i 2015, er en angivelse af, hvilke dimensioner og hvilke mål eller tilstande på disse dimensioner, menneskeheden skal stræbe imod at opnå inden 2030. Målene, deres tilblivelseshistorie, deres konkrete indhold og fortolkning er en klar indikation af, at den lange række af involverede, dvs. forskere, interessenter, eksperter, politikere og andre, der har formuleret og vedtaget disse mål, er af den overbevisning, at en realisering af de 17 verdensmål i dramatisk grad er en hastesag. Verdensmålene er, set i det lys, en redningsaktion.
I bogen Konkurrencestaten Danmark rejses spørgsmålet: Skal hverdagen ligne en slutspurt? Konkurrencestaten udstillede svaghederne i den ideologi om konkurrence, virksomhedsledelse og økonomisk vækst, som den politiske og økonomiske balance i velfærds- og konkurrencestaten var baseret på. De sidste to hundrede års industrielle revolutioner og deres værdier om uhæmmet konkurrence og ressourceforbrug, systematiske og voldsomme overgreb på alle former for natur, den teknologiske og befolkningsmæssige udvikling og den private ejendomsrets flere og flere bizarre og til dels uforudsete konsekvenser, har efterhånden akkumuleret så mange effekter og sideeffekter, at de politiske dogmer og programmer er faldet fra hinanden. Mennesket skal betræde nye stier, nye veje og virkeliggøre nye programmer for landes og verdens udvikling. Til syvende og sidst er verdensmålene et sådant globalt program.
Det er verdens udvikling, verdensmålene handler om. De handler om mennesker og edderkopper. Om energi og daginstitutioner. Om fiskene, koralerne og livet i havet, floden, søen og vandløbet. Perspektivet er både de næste 10 år, og de efterfølgende 10.000 år. Det handler om natur- og menneskesyn. Om menneskets bæredygtige adfærd på Jorden. Om respekt for alt levende. Man kunne i virkeligheden tale om en ny global etik, således som biskop Marianne Christiansen gør det i bogen Globale mål. Hun taler med henvisning til filosoffen og teologen K. E. Løgstrup (1905-1981) om en nærhedsetik, som, siger hun, ”kan være til inspiration i en global sammenhæng, fordi den ikke kun begrænses til menneskets livsverden, men omfatter en respekt for naturen i dens egen ret. Hvis vi kan erkende, at vi kommer hinanden nær verden rundt, kan vi tale om en global etik” (Christiansen 2029). Videre siger Marianne Christiansen: ”Den solidaritet og samhørighed, mennesker føler med familien, stammen, er historisk udvidet til at omfatte hjemstavnen og nationen, måske en verdensdel, og skal udvides til at omfatte hele kloden” (Christiansen 2019).
Verdensmålene handler ikke om Danmark alene, men om Danmark i verden – og om hele verden. Hvordan vil vi indrette os i Danmark under hensyntagen til, at alt, hvad vi foretager os, påvirker verden, og at alt, hvad der sker i verden, påvirker os? Vi taler om systemisk tænkning. I systemisk tænkning er begreber som sammenhænge, relationer, feedback, mønstre og selvregulering vigtige. Biologen E. O. Wilson (1929-2021) taler om The Web of Life, livets net. Alt livs sammenhæng. Det sociale modsvar til denne biologisk-naturvidenskabeligt orienterede tænkning er venlighed og empati. Vi skal alle, hvor vanskeligt det end kan forekomme at være i praksis, forsøge at gøre denne systemiske og globale tænkning til virkelighed. Forstå, at det globale er det lokale, og det lokale er det globale. Forstå, at jeg har et medansvar for planeten Jordens udvikling. En fantastisk, måske angstfremkaldende, men også en fascinerende og inspirerende tanke.
Mål er værdier. Verdensmål er globale værdier. Det kræver ledelse og styring, dvs. bevidste valg af veje og midler, at nå målene. Disse valg kræver værdier. Ledelse og styring forudsætter værdier, er i virkeligheden praktisk arbejde med at realisere værdier. Verdensmålene er udtryk for værdier. De lande, virksomheder, frivillige organisationer, kommuner m.m., der aktivt vil arbejde for realisering af verdensmålene, må arbejde ud fra nogle klare værdier. Det gælder virksomhedsbestyrelser, kommunalbestyrelser, parlamenter, Folketinget, praktiske ledere og medarbejdere i alle slags virksomheder, lærere, forskere, bedsteforældre etc. Værdibevidsthed er vigtig.
Indre bæredygtighed - Værdier og mål
Verden er som vores tro, værdier, tanker, begreber, teorier og referencerammer. Albert Einstein (1879-1955) har sagt det således: ”Den verden, vi har skabt, er et udtryk for vores tænkning. Skal vi forandre verden, kan det kun ske ved, at vi forandrer vores tænkning”. Når vi taler om bæredygtighed, tænker vi ofte på det ydre, klimaet, affaldet, biodiversiteten, forskellige udledninger, fattigdommen, byerne, vandet, ligestillingen - eller manglen på ligestilling, uddannelse etc. Det er ydre fænomener. Vi kan karakterisere og måle disse fænomener. Hvor er vi, og hvor vil vi hen.
Men hvor kommer ideerne om ligestilling, mindre fattigdom, retfærdige institutioner etc. fra? De kommer fra mennesker. Fra menneskers indre orienterings- og trossystemer, dvs. den tro, de bevæggrunde, motiver og visioner, der ligger til grund for vores handlinger. Det antropocæne handler netop om, at klodens udvikling ikke længere i hovedsagen beror på naturens gang, på naturlige udviklingsprocesser, men i stadig stigende grad på mennesker, og det vil sige på menneskers tro, tanker, teorier, værdier etc. Professor Katherine Richardson siger i bogen Globale mål, at en fortsat udvikling af det menneskelige samfund indebærer, at vores efterspørgsel efter jordens ressourcer holdes inden for udbuddet af ressourcer, og det er i virkeligheden, hvad verdensmålene handler om. Verdensmålene handler om, hvorledes vi skal fordele klodens ressourcer på klodens mere end otte milliarder mennesker.
Hvordan gør vi det på mere og mere retfærdige måder? Ved at ændre på den måde, verden fungerer på. Og derfor trænger det spørgsmål sig på: Hvad skal der til, for at vi ændrer adfærd og handlinger? Det forsigtige svar er: Der skal ske noget med det indre i mennesker. Men, som den amerikanske psykologiprofessor Amy Edmondsson har sagt: ”Det er svært at lære, hvas man allerede véd”(Edmondsson 2020) Hun kalder det ”the basic human challenge”. Denne udfordring – eller mulighed – bliver vi nødt til at overkomme, for der er meget nyt, vi skal tro, lære, tænke, føle og gøre. Grundlæggende drejer det sig om ændringer i vores opfattelse af, hvordan vi selv, naturen og verden fungerer og hænger sammen. Om ændringer i vores virkeligheds- og verdensopfattelse.
Verdensmålene handler om den verden derude, der skal ændres: produktion, forbrug, byudvikling, ligestilling, ledelse etc. Men alle disse ændringer kommer ikke af sig selv. Alle de ændrede beslutninger, der skal træffes i virksomheder, ministerier, kirker, husholdninger, bestyrelser og Folketing etc., kommer ikke af sig selv. De kommer inde fra mennesker. Den ydre verden er et spejl af menneskers indre verden. En ændret ydre verden kommer af mennesker, der sanser, føler, tror og tænker anderledes.
Det er her, vi lige nu er med hensyn til verden og verdensmålene. Vi véd – på en ydre eller overfladisk måde, at noget nyt skal ske, at verden skal ændres, og at dette ikke handler om små og marginale ændringer hist og pist, men om noget grundlæggende. Det handler om det efterhånden lidt forslidte udtryk – et paradigmeskifte. Revolution, transformation, dybe forandringer. Det handler ikke om lineære fremskrivninger med nogle små korrektioner eller justeringer; det handler ikke om business as usual med nogle små tilpasninger. Det handler om business as unusual. Intet mindre.
Derfor begynder flere og flere nu at tale om de to sider: 1) Den ydre bæredygtighed, de 17 verdensmål, og 2) Den indre bæredygtighed. Lige nu er der formuleret fem grupper af indre bæredygtighedsmål, eller Inner Development Goals, IDG (Jordan 2019). Initiativet til disse mål er formelt taget for nogle få år siden, og er nok i realiteten opstået og modnet på samme tid rundt om i verden. I hvert fald ser det ud til, at der flere steder i verden – på samme tid – har modnet sig en parathed til at fokusere på det indre. De nævnte fem indre udviklingsmål gengives neden for:
At relatere til sig selv, være (1): De afgørende temaer her er et indre kompas, selvbevidsthed, Integritet, autenticitet, åbenhed, nærvær og en lærende indstilling.
Kognitive færdigheder, tænke (2): Handler om kritisk tænkning, kompleksitetsbevidsthed, perspektivfærdigheder, evne til meningsskabelse, langsigtet orientering og visionsskabelse
Omsorg for andre og verden, relatere (3): Det drejer sig om anerkendelse, forbundethed, ydmyghed, empati og medfølelse.
Sociale færdigheder, samarbejde (4): Drejer sig om færdigheder vedrørende kommunikation, samskabelse, inklusion, interkulturel forståelse, mobilisering og tillid.
At drive forandring, handle (5): Her drejer det sig om mod, kreativitet, optimisme og vedholdenhed.
Disse formuleringer er foreløbige. De er skridt på vejen mod mere præcise og mere vel begrundede mål og delmål. Det er vigtigt at forstå: Intet af dette kan eller skal forstås i en absolut forstand. Verden kan ikke bringes i en tilstand, hvor de 17 verdensmål i nogen absolut forstand er opfyldt. Det er en idealkonstruktion. Og det samme gælder de indre udviklingsmål. Vi må tænke relativt og i lag.
Dette handler også om det gamle fine begreb sindelag. Vi skal oplyse, undervise, formidle; det skal vi som samfund (fx i hele uddannelsessystemet), som virksomheder, som kirke, som civilsamfundsorganisationer etc. Det er den ene side. Den anden side handler om mig i mit lønkammer. Kontemplation, fordybelse, meditation, mindfulness. Handler om mig og mit indre tros-, værdi- og orienteringssystem. Om mit verdenssyn og -forståelse. Om min empati og fællesskabsforståelse. Om det enkelte menneske.
Det er åbenbart, at vi på mange måder og områder som samfund og som verden er på en helt forkert kurs. Vi driver med stor hastighed mod noget, der mest af alt minder om afgrunde. Ikke at alt i verden går i den forkerte retning. For det er helt klart ikke tilfældet. Men alt for meget går i forkerte retninger. Som nævnt: Den ydre verden spejler menneskers indre verden. Skal det ydre ændres, skal jeg ændres. Det er, hvad de nye indre mål signalerer, og de anviser også nogle veje. Vejene er vanskelige; der er ingen enkle anvisninger. Men der er veje, og nogle af disse kan karakteriseres ved ord som mindfulness, meditation, oplysning m.m. De indre udviklingsmål er blevet til efter mange, omfattende og dybe processer og anstrengelser. De er fortsat under udvikling. Der er fortsat mange spørgsmål at besvare vedrørende hvad, hvordan og hvem. Vi må hver især medvirke og bidrage; afvente og forsøge; spørge, lytte og være åbne, sådan at – med reference til Edmondsson 2020 - vi kan lære, selv om vi allerede véd.
De indre mål har i deres nuværende og foreløbige form været undervejs siden 2019. I samme periode er der også udviklet nogle mål og beskrivelser i Danmark, nemlig de såkaldte væredygtighedsmål, som er udviklet af Center for Væredygtighed i Århus. Centeret udgav i 2021 bogen: Væredygtighed. Indersiden af Bæredygtighed. Grundlæggende handler sådanne projekter og bestræbelser om vores evner til at arbejde med komplekse sociale spørgsmål og udfordringer, hvilket implementering af verdensmålene i sandhed er, for de handler dybest set, med FN-resolutionens egne ord, om ”at transformere verden”.
Opgaven er at identificere menneskelige evner og kvaliteter, som vi skal blive bedre til at udvikle, forfine og praktisere, hvis vi skal lykkes med at implementere de 17 verdensmål. I første omgang har man tænkt på individuelle evner og kvaliteter, men det er klart: I anden omgang drejer det sig om evner og kvaliteter hos grupper af mennesker, organisationer, lande, ja, hele verden, hvis vi går til yderligheder. Og, med et gammelt Asger Jorn citat: ”Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå”. (Museum Jorn 1973) Det ligner umulige opgaver, men menneskeheden er nødt til at tage disse opgaver på sig, thi de er både nødvendige og mulige. Som professor Per Schultz Jørgen sagde i det tidligere gengivne citat: ”Derfor er den bæredygtige skole vores nye nødvendighed” (Schultz Jørgensen 2020). Er det ligeledes en ny nødvendighed i den praktiske teologi?
Litteratur
Bennike, Christian 2023: Engang troede vi på fremtiden. København: Gyldendal.
Bertelsen, Jes 2017: Dejlig er Jorden. Et essay om global verdensanskuelse. København. Rosinante.
Sachs, Jeffrey D. 2020: The Ages of Globalization. New York: Columbia University Press.
Wilson, E. O. 2018. The Deep Origin of Society. New York: Norton.
Steen Hildebrandt, Født 1944, Ph.D., professor emeritus, Aarhus Universitet, adjungeret professor CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Forfatter og foredragsholder. Tildelt flere priser for sin forskning og formidling. Senest i 2018 tildelt Statens Kunstfonds Faglitterære pris og i 2020 nomineret til Rosenkjærprisen.
Creative Commons Attribution 4.0 International License (CC-BY 4.0)
