Læg håb i vores hænder

Hvad er en god børnesalme og hvad er kvalitet? Hvordan får vi børn til at synge med i gudstjenesten og blive en del af fællesskabet? Hvad er der sket med udviklingen af børnesalmer de seneste 10 år? Og i hvilken retning bevæger arbejdet sig med at skrive nye salmer? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil overveje i artiklen.

Salmesangen er en urokkelig del af vores kirke og fællesskabskultur. I stort set alle sammenhænge – om det er i kirken, i sognegården, til undervisning, i præstegården, til et møde eller foredrag – hjælper sangen os på vej ind i fællesskabet og stemmer vores samhørighed.

Vores mål er, at det også må være sådan for børnene: at de oplever fællesskab og samhørighed gennem sang og musik. At salmesangen også for dem kan være en vej til at udtrykke og reflektere over troen.

Men det kræver også noget af os som præster, organister, og hvem der end møder børnene i kirken. For et barn kan have svært ved at synge sig igennem alenlange salmer af Kingo eller Grundtvig. Barnet har også brug for andre ord end de voksnes; poesi som taler til deres stadie i livet, og om den verden, de deler med de voksne lige her og nu. Børn synger, sanser, danser og reflekterer på en anden måde end voksne – ikke en dårligere måde, men en anden måde som vi også skal tage seriøst i kirken. Vi skal turde give børnene nogle salmer, som de kan se sig selv i, og som taler teologisk, formidlende og forkyndende i øjenhøjde med dem.

I 2016 satte en gruppe præster, organister, korledere og kulturmedarbejdere sig sammen og oprettede Forum for børnesalmer med det formål at højne salmesangen og sikre kvaliteten i de børnesalmer, vi synger med børnene, i særlig grad til børnegudstjenesterne. På www.salmer.dk var der skabt en platform, hvor børnesalmerne kunne formidles, og hvor kirkens medarbejdere kunne inspireres til at arbejde med nye salmer, eller arbejde kreativt med de kendte salmer fra Den danske salmebog. I Forum for børnesalmer vil vi højne niveauet, gøre os selv og andre klogere på børnenes muligheder for at synge med og deltage i gudstjenesten på deres præmisser.

Indhold

Den følgende artikel er først en refleksion over, hvad en (god) børnesalme er og hvordan barnet bliver en del af det syngende fællesskab i kirken. Dernæst tager vi pulsen på de nyeste børnesalmer, temaer og tendenser i tiden og det, vi gerne vil se mere af. Fra vores arbejde i Forum for børnesalmer har vi samlet viden, og vi er, bl.a. gennem en lang række workshops og foredrag i hele landet om børnesalmer- og sang, hvor vi har mødt, sunget og udvekslet erfaring med kulturmedarbejdere, konfirmandundervisere, præster, korledere og organister, blevet klogere på, hvad der virker – helt konkret – og hvordan salmesangen finder vej til barnet.

Fra ideal til praksis

I Forum for børnesalmer har vi haft flere idealer for øje i mødet mellem barnet, kirken og troen. Idealer for hvad vi vil, når vi synger med børn.

Børn har krav på kvalitet

Vores tros fundament skabes mens vi er børn. Ligesom alle andre gode værdier og trædesten for voksenlivet lægges ud i barneårene, formes og farves vores tro også fra vi er helt små. Vi kender det fra de sange, vi lærte i skolen, eller de historier, vores forældre læste højt for os på sengekanten. De sidder fast og vi refererer stadig til dem som voksne. På samme måde bliver det, vi lærer i kirken som børn, også det vi husker, når vi bliver konfirmander og senere hen voksne.

Derfor er det afgørende, at det, vi præsenterer for børnene, også har kvalitet i sig, og kan holde til at være trædesten hele livet igennem. Det er et stort ideal, men vi må gøre os umage.

Men hvad er kvalitet? I vores arbejde har vi forsøgt at arbejde fagligt med børnesalmerne og ud fra den ekspertise, vi hver især har med os via vores uddannelse og arbejde, vurderet salmerne kvalitativt.

Teologisk

Den enkelte teolog har selvsagt forskellig opfattelse af, hvornår noget er teologisk holdbart. Det ligger i den teologiske tradition at kunne belyse et emne fra flere vinkler. Selv i vores lille land er der store forskelle på det teologiske ordforråd og hvordan evangeliet formidles.

I en teologisk vurdering af en salmes kvalitet kan man overveje hvilket gudsbillede salmen forkynder, og om billedet i sig selv er holdbart f.eks. i forhold til en evangelietekst eller højtid? Er der dogmatisk sammenhæng i salmen? Og skriver salmen sig ind i en særlig tradition, eller forholder den sig på en særlig måde til et ritual, en kirkelig handling, en særlig tid osv.?

Litterært og poetisk

Er salmen velskrevet for de børn (den aldersgruppe) du vil synge sammen med? Vores erfaring er f.eks., at ti lange vers, omvendt ordstilling og et hav af dogmatiske, traditionsbundne ord er et no-go i den gode børnesalme. Hvorimod enkelhed i ord og fortælling fremmer både forståelse og indlæring. Og enkelhed er i den sammenhæng ikke det samme som at noget bliver forsimplet. Tværtimod.

Musikalsk

Fra et musikalsk perspektiv kan man overveje, om melodien er original eller en dårlig kopi af en anden? Er salmen sangbar for den aldersgruppe, den er tiltænkt, og gør den evt. brug af kompositoriske elementer, som kan hjælpe salmen og sangbarheden på vej (se også afsnit om Deltagelse i gudstjenesten)?

Pædagogisk

Og når salmen hele barnet, som ikke kun sidder stille, læser og synger med, men f.eks. også kan sanse med hænder, fødder og krop? Eller ”forstå” og bevæge sig ind i salmen, f.eks. ved hjælp af tegn og fagter, en leg eller gennem et ritual, som vi allerede genkender fra gudstjenestens liturgi?

Kvalitet handler i høj grad om en opmærksomhed på den målgruppe, man forsøger at tale til, og at det man vælger at synge og gøre, også er gennemtænkt.

Deltagelse i gudstjenesten

De fleste kirker har gudstjenester særligt lagt til rette for børn. I modsætning til højmessen kan man ved disse gudstjenester i højere grad tilpasse formen til modtageren. Barnet på 5 år modtager og deltager ikke på samme måde som en voksen på 35. Men barnet har lige så meget ret til at blive taget alvorligt i kirken og i troens landskab som den voksne, og derfor må man gøre noget aktivt for at tilpasse gudstjenesten og salmesangen, så den også taler til og med børn.

Det stiller krav til børnesalmen. En måde at skabe deltagelse for barnet er bl.a. ved at benytte sig af forskellige former og elementer i salmens opbygning.

Ekko

For det ikke-læsende barn kan man gøre brug af en salme med ekko-form. Den form kender vi bl.a. fra Vi har lejrbål her hvor forsangeren synger for og børnene gentager. Her skal barnet være opmærksomt, lytte og gentage hvad en anden synger, og behøver derfor hverken salmebog eller læsefærdigheder for at kunne være med. Det skaber med det samme deltagelse i gudstjenesten, at vi skal gentage, hvad der synges.

Omkvæd

Man kan også gøre brug af salmer med omkvæd, som vi kender i fra poppens verden, men knapt så meget fra Den danske salmebog (med undtagelse af hit-omkvædene fra Vi pløjed’ og vi så’'de, Måne og sol og selvfølgelig Et barn er født i Betlehem). Omkvædet har den fordel, at ord og melodi gentages. Når man lærer salmen, kan man begynde med omkvædet, og gøre børnene trygge ved ord og melodi. Dermed opnår man genkendelsens glæde, når man kommer til omkvædet, og måske udtrykker omkvædet også en pointe, som gentagelsen hjælper os med at huske – også når vi går ud af kirken igen.

Tegn og fagter

Dans, koreografi og bevægelse til sang har vundet ind hos mange tweens de senere år, særligt gennem some-mediet TikTok. Gennem dans og et fælles pulsslag bliver musikken indlejret i kroppen, og kroppen bliver medfortolker af sangen og musikkens indhold.

Sådan kan det også være med en børnesalme til en børnegudstjeneste. Ved at bruge dans, leg eller tegn og fagter henvender vi os til det sansende og aktive barn, som måske fornemmer ordenes betydning, men måske med en bevægelse, som udtrykker eller fortolker salmens ord, kan bevæge sig ind i en større forståelse af salmen. Det er ligesom når børnene i Bro, bro brille går i rundkreds, og til sidst – helt konkret – fanger den allersidste, og putter ham eller hende i gryden. Barnet forstår måske ikke sangens ord alene, men gennem leg og koreograferet dans kobles ord og virkelighed sammen og forstærker betydningen.

Tegn og fagter, eller dans og leg skaber deltagelse i gudstjenesten både ved 1) at aktivere barnet, som har brug for at få kroppen med i gudstjenesten, men 2) åbner også for en indlevelse i og tydning af salmen.

Ritual og liturgi

Et sidste element, som kan skabe deltagelse, er ved at bruge børnesalmen som ramme om et rituelt eller liturgisk led. Det er ikke anderledes end når vi synger Fyldt af glæde til højmessen, og derefter fejrer dåb. Gennem salmesangen tager vi del i det liturgiske led, vi er kommet til.

Sådan kan man også skabe deltagelse for barnet ved f.eks. at synge om nadveren imens man fejrer nadver, synge om at tænde lys imens man tænder lys, synge om bøn - eller synge en bøn - imens man sidder med foldede hænder, synge velsignelsens ord lige efter præsten har lyst velsignelsen, og måske endda koble salmen med velsignelsens bevægelse og sprede armene ud.

På den måde kan salmens ideal om at skabe deltagelse i gudstjenesten også blive en vej til at opøve hvad man kunne kalde “åndelig praksis” for barnet. At hjælpe barnet på vej til rent faktisk at gøre noget; tænde et lys, spise brødet og drikke saften, folde hænderne og bede, velsigne med hele sin krop som et tegn på omsorg.

Udvikling indenfor de seneste års børnesalmer

Børn har en stor plads i vores samtid. Aldrig har man set så meget litteratur om børneopdragelse og børns udvikling, samt litteratur henvendt direkte til børnene, som både skal inspirere dem til selv at læse og højtlæsningslitteratur med alt fra frie fortællinger om barnelivets genvordigheder til historieformidling. Med børnemusik er det måske gået anderledes i stå, siden de glade dage med Åh abe og Alberte Windings udødelige Tju bang chokolademand. I dag er børnemusikken rykket på YouTube hvor Popsi og Krelle eller Sangskattekistens 5 små aber bliver loopet på børneværelserne.

Men der er ingen tvivl om at børnelitteratur og børnemusik er en ting, og for kirken er det naturligt at beskæftige sig med formidling til børn gennem musik, idet vi har stor berøring med børn i kraft af babysalmesang, børnegudstjenester og børnekor.

Vi oplever, at der er sket en udvikling på dette felt de seneste år. Da Forum for børnesalmer blev etableret, mødte vi præster og kirkeligt ansatte, som ikke anerkendte børnesalmer som en genre. Den tilgang støder vi kun sjældent på i dag, og oplever til gengæld stor efterspørgsel efter gode børnesalmer og en stor villighed til at bruge dem.

Da vi tog fat på arbejdet, var noget af det nye, vi forsøgte at tage fat på, inddragelse af kroppen – tegn og fagter. Vi holdt flere kurser, hvor kirkeligt ansatte for første gang skulle prøve at bruge hænderne mens de sang. Det var en overvindelse for mange. I dag er vores fornemmelse, at formidlerne af salmerne har taget tegn og fagter til sig og bruger det med stor selvfølgelighed. Denne udvikling kører parallelt med at ”vocal painting” er blevet udbredt i korsammenhænge. Der hører med til historien, at tegn og fagter har eksisteret i visse kirkelige børne- ungdomsorganisationer i mange år forud, men vi oplever at det nu er ved at finde en form, som de fleste anerkender og gør brug af.

Fra begyndelsen lå vores hovedfokus på børnegudstjenesten og det at tilvejebringe gode børnesalmer hertil. Det har dog vist sig at meget af det materiale, vi har formidlet, også bruges i børnekor og i undervisning af minikonfirmander og konfirmander. Måske er der en større sult efter nyt materiale i korsammenhænge end i gudstjenestesammenhænge. Korledere er altid på jagt efter nye, gode sange at lære børnene, hvor man i gudstjenestesammenhænge kan være mere tilbøjelig til at vælge det velkendte.

Dette afspejles også i, hvem der skriver nye salmer for børn; fortrinsvist korledere, præster og kirke- og kulturmedarbejdere, som er sammen med børn på ugentlig basis. Det er stadig ikke mange af de store, anerkendte salmedigtere, som skriver for børn. Den lysende undtagelse er Iben Krogsdal, som udgav en stribe gedigne og til dels normsættende børnesalmer omkring 2017. Der er store fordele ved, at det er de mennesker, som har løbende berøring med børn i kirken, som også skriver for børn. Og samtidig har vi stadig ambitioner om hele tiden at højne den poetiske, teologiske og musikalske faglighed ind i arbejdet.

Det nyeste

I 2021 afholdt Forum for børnesalmer for første gang en workshop for børnesalmedigtere, med henblik på at få skrevet nye salmer. Ti digtere og komponister mødtes, og har siden mødtes til flere kreative workshops. På baggrund af disse samlinger har vi bl.a. udgivet følgende salmer:

Hænderne folder sig ind i hinanden (Anne Odgård Eyermann/Anne Louise Krogh)
Verdens mindste bøn (Iben Krogsdal/Anne Louise Krogh)
Aftensalme (Stine Storm Søndergaard)
Vi beder for alle de solsikker (Iben Krogsdal/Stine Storm Søndergaard)
Lille fjer (Marianne Legarth)
Du var der jo altid (Mia Broe Jakobsen/Martin Hornstrup)

Efter i de første år at have fokus på de ikke-læsende børn, har Forum for børnesalmer de senere år arbejdet mere med børn i 9-13 års-alderen – dem vi populært kalder ”tweenagere” eller bare ”tweens”.

For denne aldersgruppe bliver nogle af de børnesalmer, vi har præsenteret, for banale, platte og uvedkommende. Tweens kan indoptage et langt mere poetisk og billedrigt sprog, og mere komplekse gudsbilleder. Her er det ikke nødvendigvis nok at sige ”Gud er med – så det skal nok gå”.

Musikken må også gerne være mere udfordrende – tilbyde nogle lækre fraser at synge og nogle gode rytmer at vugge i. Og her bliver der brug for en anden måde at inddrage kroppen. Det må godt være lidt mere cool end de ’barnlige’ tegn og fagter. Vi søger stadig efter den perfekte måde at adressere denne gruppe i salmer, men vi øver os og tvinger os selv til at holde denne målgruppe for øje.

Skrivestil og indhold

Kigger vi på skrivestilen i de børnesalmer, som er blevet skrevet indenfor de seneste år, er der en tydelig tendens til at tage afsæt i barnets nære erfaringsverden ”Når vi gynger, er der én, der gynger med”, ”Jeg står her med spørgsmål”, ”Se, jeg har to fødder jeg kan stampe med.” lyder det i nogle af salmerne.

Vi glæder os over, at der bruges mange billeder og at børnesalmerne præsenterer en række forskelligartede gudsbilleder. Formen er for de fleste salmers vedkommende fortsat traditionel med rim og vers/omkvæd ligesom sproget også holder sig på en relativt bred midterbane af kendte ord, vendinger og billeder. En undtagelse herfor er salmen ”Lille fjer” der leger mere med sproget og de kendte begreber. Her lyder det bl.a.:

Hvirvelvind, blid og let 
tag mig med på himmelfart 
snur mig rundt i piruet
syng i himlens toneart.

Hvad angår salmernes indhold oplever vi stadig en overvægt af salmer om 1. trosartikel, Gud fader, og en underrepræsentation af salmer om Jesus og Helligånden. Spørgsmålet er, om der hersker en Jesus-forskrækkelse i tiden, og om det mest er kirken selv, som lider af denne forskrækkelse? Vi kunne i alt fald drømme om flere salmer, som tør tale om Jesus på en ligefrem og naturlig måde uden at virke anmassende. Og med tanke på at mange salmedigterne gerne vil tage afsæt i børnenes nære erfaringsverden, kan det undre, at der ikke er flere salmer om Helligånden. ”Vi må gå baglæns ind i triniteten”, sagde teolog Anna Marie Aagaard engang. Det gjorde hun for at tydeliggøre, at det altid er ved Helligåndens virke, vi forstår Gud. Det er ved Guds ånd og åndens hjælp at vi kan erfare Guds nærhed iblandt os.

Generelt ser vi en bevægelse væk fra salmer, som formidler bibelfortællinger, hen imod salmer, som taler mere direkte fortolkende om Gud. På den måde kan man tale om en op-teologisering af salmerne. Hvor man tidligere har ladet fortællingerne stå ukommenterede i børnesalmerne og ladet dem virke i sig selv er der for tiden en tendens til ”tygge maden” for børnene. Begge dele kan have sin berettigelse, og begge former kan have deres udfordringer.

Der hviler en vis alvor over den tid, vi lever i netop nu med krig på kontinentet og den allestedsnærværende klimaudfordring. Alvoren sætter sig som stress og angst hos både voksne og børn. Og her kan det ikke nytte noget at berøve børnene deres bekymrede tanker og følelser i en misforstået bestræbelse på at de skal ’blive glade igen’. Vi må stå sammen med børnene i det svære og tilbyde dem rum at være i, skuldre til at bære – og naturligvis også forkynde et håb.

Flere af de nye børnesalmer tager livtag med nogle af de svære ting i tilværelsen – i børnehøjde. Skyld og skam tages op i Martin Hornstrups salme Tusind år hvor det hedder i vers 1:

Sig det, du har sagt til børn i tusind år,
at du er her, at du ingen steder går,
heller ikke når jeg slår
eller dummer mig
måske er det der, jeg mest har brug for dig

I Mia Broe Jakobsens salme Du var der jo altid tales der om døden. Den syngende har mistet en nær pårørende og synger sin sang til den afdøde:

Vers 1:
Du var der jo altid
Du tog mine hænder
Du bandt mine sko og
de andre løse ender

Vers 4-6:
De si'r du er hjemme
at Gud ta'r sig af dig
Jeg står her med spørgsmål
du efterlod her hos mig

Lad dem passe på dig
det sted du nu hviler
Lad mig finde hjem til
en verden hvor man smiler

Jeg be'r Gud for alle
med flagrende ender
som aldrig bli'r bundet
Læg håb i vores hænder

Børn er en uundværlig del af vores menigheder og vores opgave er at se og lytte, tale og synge med dem og om muligt lægge et håb i deres hænder.

Martin Lysholm Hornstrup, organist og kirkemusiker i Gellerup Kirke.

Simon Emil Koefoed, sognepræst i Brabrand Aarslev Kirker, medlemmer af Forum for børnesalmer.