På et teologisk seminar om Ukraine bad vi deltagerne finde frem til de fem vigtigste udfordringer i mødet med ukrainske flygtninge.
Seminaret fandt sted d. 17. maj 2022 på Det Teologiske Fakultet i København. Deltagerne var præster, orgainsationsfolk og studerende. Det fulde program med oplægsholdere kan man finde her.
Workshoppen gav spændende indsigter i, hvordan deltagerne opfattede udfordringerne i kirkens møde med ukrainske flygtninge. Resultaterne lægger jeg frem her.
Udfordringerne kan inddeles i tre centrale anliggender.
Der findes et diakonalt anliggende, der drejer sig om, hvordan menighederne bedst tager ansvar for den samfundsopgave det er at tage godt imod de ukrainske flygtninge.
Her melder der sig en række praktiske spørgsmål af kulturel art:
Hvordan overkommer man sprogbarrierer og kulturelle barrierer, fx angående sociale fællesskabers betydning eller hvordan man knytter kontakt?
Hvordan håndterer man kulturmødet, der dækker over både mulig berigelse og mulige sammenstød?
Der findes logistiske spørgsmål
Hvordan møder man bedst ukrainernes behov på kort sigt og på langt sigt?
Og så findes der politiske spørgsmål, som er relevant for en profetisk diakoni.
Hvordan forholder man som menighed sig til politiske spørgsmål, herunder, hvornår kommune og stat bør tage ansvar?
Og mere kirkepolitiske spørgsmål om, hvorvidt folkekirkens struktur gør det muligt eller vanskeligt at modtage flygtninge?
Så findes der et mere menighedsorienteret anliggende, der handler om, hvordan menighederne tager imod ukrainere, der opsøger menigheden som trosfællesskab.
Her gælder en række mere praktisk-teologiske spørgsmål.
De fleste ukrainere er kristne, men de også ortodokse. Så hvordan byder man dem velkommen i kirkelivet, både som gæster (på kort sigt) og som en hjemmevante (på længere sigt)? Det drejer sig om teologiske sammenstød, om økumeni og mellemkirkelighed.
En ting er den principielle forskel mellem ortodoks og luthersk. Men er ukrainere præget af de samme samfundsudviklinger som vi er angående sekularisering, blufærdighed og individualisering? Eller kommer de med en anden ekspressiv og kollektiv trospraksis, som vil skabe større kultursammenstød.
Så – i det hele taget – hvordan skaber man plads til den trosmæssige kompleksitet, det må være at flygte fra et andet land og møde den danske folkekirke?
Endelig findes der mere generelle spørgsmål, der gælder for både diakoni og menighed.
Er der forskel mellem mulighederne for at møde ukrainere på landet og i byen?
Hvor finder man ressourcer til at løfte opgaven, når den ikke kan løses lokalt af kirken?
Hvor længe bliver ukrainerne og hvad betyder det for tilgangen til mødet: som midlertidige gæster eller som nye naboer.
Disse tre anliggender vil Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet undersøge mulighederne for at undersøge i den kommende tid. Konkret planlægger vi et dansk-svensk kursus i emnet, og vi arbejder på yderligere konkrete forskningsinitiativer.