Når man arbejder med salmer, hvad enten det er i forhold til jævnlig brug som sognepræst eller som redaktør af salmebogstillæg eller salmerne på salmer.dk, er man nødt til at indkredse nogle definitioner for ”salmekvalitet”. Det kan gøres på mange måder, men en salme skal efter min mening besidde en eller flere af nedenstående kvaliteter for at blive sunget ind i menighederne. Hvis den til overmål besidder en af kvaliteterne, kan det kompensere for mindre af de andre, men jo flere, jo bedre.
1) Teologisk, kristelig kvalitet
Hvis en salme skal være en salme og ikke ”blot” en sang, skal den – i ordets egentlige forstand – dreje sig om Gud, evangeliet og troen, idet man kan befinde sig i mange forskellige positioner og udtryksformer i forhold til disse. Men Gud, evangeliet og troen må det dreje sig om. En salme kan således være bibelsk, bekendende, proklamerende, bedende, spørgende, liturgisk, beskrivende og meget mere. Selv med alle disse forskellige udtryksformer må den dog altid befinde sig indenfor det bibelske og bekendelsesskrifternes domæne, eller i hvert fald ikke i modstrid med disse.
Hvorvidt en salme er bibelsk, kristen eller ”salmeagtig” nok, er ofte et stridspunkt, og selvom vi kun overfladisk kan kradse i den problemstilling, så har jeg følgende bemærkninger i den sammenhæng:
- Man skal vare sig for at definere salmen i bestemt form, for der er altid mere end en salme i en gudstjeneste, og de behøver ikke alle at udsige alt. En salme behøver ikke at være kristologisk, hvis den lovpriser Guds skaberværk, og salmen behøver hverken at indeholde ordene Jesus, frelse eller korsdød for at være værdifuld og udtrykke noget væsentligt om kristenlivet.
- Man bør læse en salme kritisk og kræsent, for vi er godt vant i Danmark, men man skal også læse den åbent med forståelse for, at salmegenren bevæger sig over tid. Måske kan en salme godt være en god salme, selvom den er anderledes end de gamle salmer. De gamle salmer var også nye engang, og mange af dem blev dømt ude, fordi de i deres samtid ikke var ”gode nok”. Det gælder f.eks. ”Den signede dag med fryd vi ser” (DDS 402, se historien i salmens kommentarer på salmer.dk) og en salme som ”Alt, hvad som fuglevinger fik” (DDS 10), der i 1897-salmebogen end ikke var værdig til at blive kaldt en rigtig ’salme’, men var henvist til i afsnittet ”Åndelige sange” sammen med bl.a. ”Altid frejdig”.
- En salme skal ikke læses som dogmatik på vers men som en digtet udfoldelse af evangeliet, mysteriet, sakramenterne, troen etc. Salmen er ikke kun kirkelig undervisning, men også litteratur og poesi, hvor vi også er afhængige af følgende:
2) Poetisk/litterær kvalitet
En salme skal være smukt skrevet, og den sproglige teknik skal være i orden. Kun det bedste er godt nok til lovsang, bøn og bekendelse i digtet form. Omvendte ordstillinger er for eksempel oftest et udtryk for digterisk begrænsning og afslører som regel, at man ikke mestrer sproget, men ligger under for det.
Det kan også bero på den misforståelse, at salmer skal skrives i et bedaget og fortidigt sprog, hvor f.eks. omvendte ordstillinger var et anerkendt, velkendt og dermed naturligt, stilistisk virkemiddel, hvad det ikke er i dag. Det samme gælder ordvalg, billeder og rimpar, som bør adskille sig fra det allerede kendte. At benytte rimpar som nåde-gåde-både-råde eller Frelsermand-kan-vand eller at digte en salme, hvor Kristus sidestilles med en mælkebøtte, er ikke helt originalt.
Det er i det hele taget en stor udfordring for enhver nyere salmedigter, at man skriver på skuldrene og på mange måder i skyggen af de gamle, store mestre, men den dygtige digter kan også vende dette til en gevinst: At man netop skriver videre på en mageløs og stor tradition. Endelig skal man skrive med et fast metrum, altså i vers (gerne men ikke nødvendigvis rimet), og man skal gøre det så systematisk, at teksten er egnet til fællessang. Det betyder også, at rytme og tryk skal være ensartet og flydende.
Alle disse krav og begrænsninger gør det vanskeligt at slippe den digteriske ånd fri, for den er spændt for en vogn med mange snærende bånd. Og derfor har da også kompetente digtere igen og igen knækket halsen på salmegenren.
3) Musikalsk kvalitet
Her er jeg på vej ud af min comfort-zone, og jeg vil fatte mig i korthed, ikke mindst fordi jeg ved, at Lea Wierød Borčak på langt mere kyndig vis vil tage emnet under behandling i nærværende nummer.
Blot vil jeg sige, at hvor teksten er det primære, så er melodien det vigtigste. Der ligger en vigtig erfaring i denne korte sætning. Teksterne kommer stort set altid før melodien, og i præsters og redaktionsgruppers tilgang til salmerne går man altid til teksterne først. Ord og tekst bærer mening, og de ovennævnte kvalitetskriterier (det teologiske og det litterære) skal imødekommes, hvis en salme skal leve. Sådan har ordglade, lutherske gejstlige det i hvert fald: Melodien skal tjene teksten ved at gøre den til en sang/salme. Men selvom melodien har denne tilsyneladende underordnede rolle, så kender jeg ingen eksempler (ingen!) på en god salmetekst, der har fået liv med en dårlig melodi. Men jeg kender adskillige eksempler på det modsatte.
4) Den folkelige kvalitet
Her kom den hemmelige ingrediens. For fagfolkene (teologerne, litteraterne og kirkemusikerne) kan nok anerkende en salme som det bedste og højeste, men hvis ikke menigheden (folket) vil synge salmen, så hjælper det lige fedt. Hvis menigheden omvendt insisterer på at synge en salme, selvom den åbenlyst mangler visse kvaliteter, så kan menigheden insistere… eller i det mindste forsøge derpå.
Et par eksempler på salmer, der således har befundet sig ved den brudflade, jeg omtalte øverst i artiklen (den mellem fagfolkenes og folkets salmesmag) er: ”Nærmere Gud til dig” (DDS 21), som var på vej ud af DDS 2003 bl.a. med henvisning til, at digteren var unitarer og dermed faldt uden for det luthersk-evangeliske. Den salme blev i DDS, fordi den gennem hundrede år har været elsket af folket, så tårepersende og teologisk ukorrekt den ellers måtte være. Det samme gælder Grundtvigs ”Som hønen klukker mindelig” (DDS 409), som også overlevede salmebogskommissionen efter et vist folkeligt pres. Samme pres sikrede ligeledes en række salmer af pietistisk karakter overlevelse, fordi missionske menigheder påpegede, at salmerne stadig var i brug.
En række af de mere synkoperede 80’er-salmer, hvoraf flere ikke var med i det oprindelige udspil til salmebogen, endte med at blive optaget efter pres fra bl.a. de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Det gælder salmer som ”Du satte dig selv i de nederstes sted” (DDS 260) og ”Du, som gir os liv og gør os glade” (DDS 369) samt ”Se, hvilket menneske” (DDS 68). Disse salmer er – også i kraft af deres melodier og trods disse melodiers bundethed til en ganske bestemt kirkemusikalsk periode – stadig populære blandt ikke mindst den yngre del af menigheden. I forlængelse af samme tradition kan nævnes en salme som ”Du skal elske din næste som dig selv”, som især er sunget ind med Willy Egmoses jazz-vals-melodi. Jeg synes personligt, at denne melodi er for glad og let til den dybest set ret tunge tekst om synd og nåde, men når jeg igen og igen møder konfirmander, der går rundt i gangene på den lokale skole og synger ”Du skal elske din næste som dig selv”, så er det svært at være utilfreds.
Afslutningsvis skal nævnes de salmer, der blev dømt ude af DDS 2003, men som fortsat lever i menighederne. En del af disse blev bevidst medtaget i salmebogstillægget ”100 salmer”, således ”Nu tændes tusind julelys”, ”Solen begynder at gløde”, ”Aftenrøde over tage” samt en særlig kæphest: ”Tak, Gud, for denne lyse morgen”. Sidstnævnte salme er mit yndlingseksempel på en salme, der kan kritiseres godt og grundigt for både den litterære, teologiske og den musikalske kvalitet (eller mangel på samme), men som ikke desto mindre bare virker. Der sker noget ved en ungdomsgudstjeneste og for den sags skyld i en højmesse, når man synger den salme: Man bliver glad og taknemmelig, og salmen rummer masser af både Bibelske og øvrige kristelige referencer (som jeg har redegjort for i kommentaren til salmen på salmer.dk).
Salmer.dk (oprindeligt Salmedatabasen)
Det er ikke videre poetisk formuleret, men salmer.dk kan betragtes som salmernes svar på Netflix: Man køber at abonnement, og så har man fri adgang til alle de produkter, der findes på den givne platform.
Allerede fra etableringen af salmenetværket Syng Nyt (som undertegnede tog initiativ til i foråret 2011 med det formål at udbrede brugen af nye salmer), var det en kongstanke med tiden at lave en digital samling af salmer for på den måde at øge tilgængeligheden af salmer. Min egen erfaring fra præstelivet var, at det besværliggjorde brugen af nye salmer, at jeg dels skulle have en betragtelig samling af salmeudgivelser stående, dels skulle have et overblik over, hvad de indeholdt, og endelig skulle skaffe node til både organist og kirkesanger og mangfoldiggøre teksten til menigheden. Det var ganske enkelt ret besværligt, og når man så ovenikøbet kun er langsomt klaverspillende, så er det også vanskeligt at bedømme, hvor egnet melodien er.
Der er ingen grund til at gå ind i en egentlig gennemgang af funktionalitet og indhold på hjemmesiden, idet enhver kan besøge salmer.dk og selv se nærmere på det (det er gratis at oprette en 14 dages prøveperiode), men kernen på den efterhånden omfangsrige hjemmeside med salmeressourcer er stadig Salmedatabasen med de over 2100 salmer. Disse salmer er optaget med forskellige begrundelser:
1) Salmerne fra Den Danske Salmebog
Disse salmer er medtaget, fordi de udgør en salmehistorie og tradition, der hviler under al videre salmedigtning. De nye salmer står på skuldrene af de gamle, og salmer.dk handler ikke kun om de nye salmer, men også om at påpege og udbygge den livgivende forbindelse mellem gammelt og nyt.
Alle salmerne fra DDS er således medtaget, også de salmer, der af redaktionsgrupperne ellers anses for at være temmelig ringe. De salmer, der er dårligt bedømt, udstyres med følgende kommentar: ”Der gøres opmærksom på, at denne salme af redaktionsgruppen er bedømt til ikke at besidde tilstrækkelig kvalitet til optagelse i Salmedatabasen, men at den medtages alligevel, fordi den findes i Den Danske Salmebog.”
Vi har optaget enkelte salmer, der ikke længere står i DDS, eller som står i Højskolesangbogen eller længere udgaver end den i DDS forefindende, f.eks. ”Dejlig er den himmel blå” med alle 19 vers, ”Ingen har guldtårer fældet” (også af Grundtvig) eller ”Morgenstund har guld i mund” (Ingemanns originale udgave). Sådanne salmer optages dels af salmehistoriske grunde, dels når nogle af vores skribenter har inddraget teksterne i artikler eller klummer.
2) De bedste nyere salmer
En væsentlig pointe med salmer.dk er at formidle de bedste salmer til brug i menighederne, og derfor har der siden 2016 været knyttet to redaktionsgrupper til salmer.dk, der har bedømt og kommenteret de mange salmer. En gruppe ser på tekster, mens en anden ser på melodier, og et antal redaktører ser på begge dele. Du kan se, hvem der sidder i redaktionsgrupperne her.
I forbindelse med bedømmelsen bliver nogle salmer ”Anbefalet af redaktionsgruppen” (dem der får over 7,5 på en skala fra 1 til 10), mens andre slet ikke optages på salmer.dk (dem der får under 5 i samlet bedømmelse). Der er d.d. foretaget lige knap 21.000 salmebedømmelser siden 2016, men vi er ikke i mål endnu. Der er tale om en langsommelig og langstrakt proces, men foreløbigt har vi været igennem 1146 salmer, så vi er over halvvejs.
Redaktionsgrupperne, der består af præster, teologer, litterater, organister m.m. er nedsat for at sikre høj kvalitet ud fra alle de ovennævnte kvalitetskriterier, således også det folkelige. Det var ganske afgørende fra begyndelsen, at kun de bedste salmer skulle med. Der var ikke tale om at lave en database, der medtog revl og krat, for vi var klar over, at hvis man som bruger først én gang erfarede, at der var pinligt ringe salmer med (og de findes), så ville salmer.dk ikke være attraktivt.
Idet vi søger kun at optage de bedste, har vi med årene også åbnet for to andre optagelsesprincipper:
3) Salmer, der henvises til Når skribenter, der skriver klummer, vælger ”Ugens salme” eller laver salmevalgsforslag peger på endnu ikke optagne salmer, så optager vi dem ret uforbeholdent. Vi har tillid til de skribenter, vi vælger, og har i foråret 2022 f.eks. optaget salmer som ”Amazing grace”, ”Ingen har Guldtårer fældet” samt sangen ”Giv os lyset tilbage”.
Holger Lissner var også anledning til optagelse af en del salmer, da han for nogle år siden udarbejdede komplette salmevalgsforslag til de to tekstrækker. Lissner har en omfattende indsigt i de seneste fem årtiers salmedigtning, både i Danmark og i resten af Norden. Det betyder, at en række f.eks. bibelhistoriske salmer er optaget, ikke fordi de ejer stor lyrisk kvalitet eller nye, teologiske indsigter, men fordi de på en given søndag kunne forlænge evangeliet i digtet form og således blive menighedens svar på evangeliet, som det blev udtrykt af Luther ovenfor.
4) Brugerperspektivet
Efter en seksårig etableringsfase, hvor vi synes, at salmer.dk har bevist sin eksistensberettigelse, blandt andet ved at hundredvis af sogne (foruden en del private) har valgt at abonnere på salmer.dk, er vi nu ikke længere så bange for at udvide vores kvalitetsbegreb, blandt andet ved at tillade flere af de salmer, der besidder den ovennævnte folkelige kvalitet.
På en digital platform er vi ikke begrænsede, som når man låser sig fast til en udgivelse bestående af f.eks. 100 salmer. Vi kan tillade os at medtage mere, som folk så blot kan vælge fra, hvis de ikke kan bruge det. Derfor har vi i 2022 besluttet at lægge et par håndfulde sange ind, som vi ved, bruges i kirken, bl.a. ”Livstræet”, ”Linedanser” og ”Du kom med alt det, der var dig”.
Vi er ikke sat i verden for at være smagsdommere i den forstand eller for at lukke (for mange) digtere ude af folden, men vi søger at være et redaktionelt filter, der gør at kvaliteten generelt er så høj, at salmer.dk fortsat vil kunne opleves som attraktiv som salmeressource.
Selve dette at en salme er i brug eller eftersøges er også en kvalitet, som man skal vogte sig for at underkende. Således har vi løbende overvejelser i forhold til vores børnesalmesamling, som varetages af det yderst kompetente ”Forum for børnesalmer”. Der har jeg selv som præst oplevet at mangle børnesalmer, f.eks. af Sigurd Barrett. Disse salmer kan være udeladt af kvalitative grunde, f.eks. vanskeligt tilgængelige melodier eller for ordrige tekster, men når jeg nu en gang som (betalende) bruger gerne vil bruge salmer til en børnegudstjeneste på tirsdag, fordi den tager udgangspunkt lige præcis i en bibeltekst, som Sigurd har skrevet en salme over, ja så kan efterspørgsel støde sammen med kvalitetskriterier. Forbrugere forventer ganske ofte at kunne få det, du har lyst til. Det kan næppe være anderledes, men det er et tveægget og udfordrende sværd, og diskussionen fortsætter – også i maskinrummet på salmer.dk
Afsluttende bemærkninger
Spændingsforholdet og brudfladerne mellem biskoppernes forordninger, præsterne salmevalg, salmebogsredaktionernes til- og fravalg og folkets vilje har været der i mindst 500 år. Og det vil fortsat være der. Luther bragte folket på banen som aktiv deltager i gudstjenesten, og også denne side af det almindelige præstedømme kan føre meget besvær med sig. Siden reformationen – med tidernes og regenternes skiften – kom både pietistiske og rationalistiske salmebøger, og med Grundtvig og en række entreprenante udgivere blev monopolet fra midten af 1800-tallet udfordret og på sin vis besejret.
Vi har fået officielle salmebøger med ret faste mellemrum de seneste par hundreder år (1798, 1855, 1897, 1953 og 2003), men de seneste adskillige generationer har man fra officiel, gejstlig side været forholdsvis uinteresseret i nye salmer og behovet for tillæg o.l. Mens den officielle kirke således er helt passiv, og mens man kunne beklage sig over denne tilsyneladende mangel på interesse, så kan man også hæfte sig ved den frihed til at synge nye salmer, fra tillæg, kopiark og meget andet, som er den gode side af ”Folkekirkens velordnede anarki”: at passiviteten oppefra ledsages af en stor frihed til, at ting tilsvarende kan vokse op nedefra.
Og vokset nedefra har det gjort: Med udgivelse af salmer til både de gammeltestamentlige læsninger (”Lysets Utålmodighed” fra 2011) og til epistelteksterne (”Med kærlig hilsen” fra 2021) fra kredsen af salmedigtere omkring Holger Lissner. Med udgivelser fra FRIK (Forum for Rytme I Kirken), FDF og spejderbevægelserne og med utallige salmesamlinger fra mange forskellige salmedigtere. Med salmekonkurrencer, og salmer skrevet til kirkeindvielser, højtider og jubilæer. Med de to nævnte salmebogstillæg og med ”Konfirmandsalmebogen” og andre udgivelser fra Syng Nyt og ikke mindst salmer.dk, som er fyldigt omtalt ovenfor.
Det er min oplevelse, at menighederne sagtens kan få tændt en salmeglød, ikke mindst hvis de mærker præstens ditto. Der er så meget salmestof at læse på, prædike over, hente inspiration i, vokse med og forundres i. Derfor: Brænd for salmerne og lad menigheden mærke det!
Læs på salmer, lyt til salmer, fordyb jer i dem og bliv klogere på dem.
Der er prædikener gemt i alle de bedste salmer. Der er poetiske broer til dåbsgæster og begravelsesfølger. Der er evangelium og bestandigt nye, teologiske indsigter.
Creative Commons Attribution 4.0 International License (CC-BY 4.0)
