Skip to main content
SearchLoginLogin or Signup

Opbrud og nybrud – del 2

Published onAug 30, 2022
Opbrud og nybrud – del 2

Foto: Ole F. Gudmundsen

Der bliver stadig skrevet salmetekster og -melodier hele tiden. I første del af dette nummer (#166) fokuserede vi på genre, sprog og sammenhæng og bad blandt andet nogle, som har arbejdet med at skrive tekst, komponere musik til og udgive salmer om at bidrage. Det kan man kalde afsenderperspektivet. Her i anden halvdel har vi bedt nogle af de mange, som benytter sig af salmer og både kirkelige og folkelige sange både i og uden for gudstjenesten, om at svare. Vi har blandt andet bedt dem svare på, hvilke salme- og sangbøger de bruger, hvorfor det typisk er Højskolesangbogen og ikke Den Danske Salmebog, som står i sognegården, og hvad der betyder mest for deres salme- og sangvalg: musikken eller teksten. Det kan man kalde brugerperspektivet.

I redaktionen har vi overvejet grundigt, hvordan vi bedst muligt kunne bringe brugerfladen i tale på en måde, som Kritisk forum for praktisk teologis format kan rumme. Udgangspunktet og ambitionen var at lave en form for rundspørge ved enten at prøve at komme så bredt ud som muligt, for eksempel med spørgeskemaer til landets menighedsråd, eller ved at initiere og interviewe nogle fokusgrupper. Andre muligheder, som blev drøftet, var blandt andet at interviewe kirkegængere i tilfældigt udvalgte menigheder og indhente opgørelser over salme- og sangvalg til såvel gudstjenester som sognearrangementer.

Det stod hurtigt klart, at disse muligheder både var for omfattende og krævede mere tid, end undertegnede redaktører havde til rådighed, og at en fyldestgørende artikel ville blive for omfangsrig til nærværende format. Derfor valgte vi dels at indhente to selvstændige bidrag, dels at lave en lille voxpop, hvor de personer, vi henvendte os til, imidlertid ikke er helt tilfældigt udvalgt. De er valgt ud fra en, efter vores vurdering, rimelig antagelse om for det første, at de enten har et særligt indblik i brugerfladen eller selv er troværdige repræsentanter for den. For det andet, at deres bidrag i form af iagttagelser, refleksioner og svar kan inspirere præster, kirkemusikere, menighedsråd og andre kirkeligt engagerede til at reflektere dybere over deres eget sang- og salmeforbrug i forskellige sammenhænge, end de måske allerede gør.

Det første bidrag er således skrevet af sognepræst ved Hjortshøj Kirke nær Aarhus Morten Skovsted. Han er hovedmanden bag Salmedatabasen (salmer.dk), som samler både gamle og nye salmer, og hvis formål det er at gøre det nemt at finde og hente nye salmer og desuden orientere sig i Den Danske Salmebog. Den blev lanceret ud fra et ønske om at hjælpe præster til at udvide det repertoire af salmer, de vælger iblandt søndag efter søndag, både i og uden for Den Danske Salmebog.1 Han beskriver overvejelserne bag oprettelsen af Salmedatabasen, herunder hvilke strømninger der ansporede den, og hvilke overvejelser han gjorde og fremdeles gør i forbindelse med udvælgelsen af salmer til databasen.

Det andet bidrag er skrevet af ph.d. i musikvidenskab Lea Wierød Borčak, som er seniorforsker ved Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet og Videncenter for Sang. Hun knytter tidens opbrud og nybrud i salme- og sangskatten til en bevægelse, som hun kalder ”den melocentriske vending”, hvor musikken kommer i centrum fremfor teksterne, og hvor det at synge fællessang ofte bliver et mål i sig selv i en grad, så sangen definerer situationen snarere end omvendt. Hun bygger definitionen af den melocentriske vending på iagttagelser, hun har gjort i forskningsøjemed, og derfor kan man indvende, at hun ikke som sådan repræsenterer brugerfladen. Når vi redaktører alligevel har bedt hende bidrage, skyldes det hendes tætte kontakt til mange forskellige grupper, som praktiserer fællessang i forskellige former, og at netop ”interessen for sang og viden om sang fra mange perspektiver” er et fokuspunkt for Videncenter for sang.2 I begyndelsen af juni i år udgav hun desuden debatbogen ”Fællessang – en fælles sag?”, hvor hun sammen med musiker og lektor Henrik Marstal, som også bidrog til første del af dette nummer, ”tager temperaturen på fællessangen som en af vor tids store kulturfaktorer”.3

Det tredje og sidste bidrag er selve den omtalte voxpop. Vi henvendte os fire steder til i alt seks personer, som repræsenterer højskolen, folkekirken og frikirkemiljøet. De repræsenterer således også tre forskellige traditioner, som på det musikalske og sanglige område har ikke så få fællestræk og snitflader. Det burde være en velkendt omstændighed, men vi finder den ikke desto mindre relevant at drage ind her, fordi de aktuelle strømninger viser tegn på, at skillelinjerne er mindre tydelige end tidligere. Hvor for eksempel rytmisk musik i mange år har været et særkende for frimenigheder og frikirker, er det stadig mere udbredt i folkekirken, at menighedsrådene efterspørger organister og kirkemusikere, som i et eller andet omfang kan spille rytmisk musik. På den baggrund har vi bedt interviewpersonerne forholde sig til, hvordan de ser og aflæser den igangværende kirkemusikalske og -sanglige udvikling udfolde sig i de sammenhænge, de færdes og indgår i de daglige.

*

Som nævnt hænger dette nummer sammen med forrige nummer af Kritisk forum for praktisk teologi (#166). Vi håber, at nummeret som helhed kan bidrage til oplysning og inspiration for dem, som aktivt arbejder med sang og musik både i folkekirken og andre kirkefællesskaber.

Comments
0
comment

No comments here

Why not start the discussion?