Skip to main content
SearchLogin or Signup

Ledelse - forord

Published onJun 25, 2021
Ledelse - forord
·

Forord

”Frist os ikke ind i ledelse,” lød det fra en vittig præst med en slet skjult reference til folkekirkens hyppigst reciterede ord. Det kan være en veritabel hvepserede at kaste sig ud i at forstå eller – Gud forbyde det – forsøge at forandre folkekirkens ledelsesstrukturer. Det skal imidlertid ikke forhindre os i at forsøge at blive klogere på, hvilke spidsfindige konstruktioner og markante udfordringer der omgærder koblingen af folkekirke og ledelse. Folkekirken er en stor, kompleks arbejdsplads. Der er over 12.000 ansatte foruden et stort antal frivillige i folkekirken, der har en helt særlig struktur bestående af små, selvstændige enheder med en dobbelt ledelsesstreng.

Flere rapporter har gennem de sidste år peget på, at det giver nogle særlige udfordringer for arbejdsmiljøet, fx oplever en fjerdedel af præsterne, at de bliver udsat for mobning, hvilket er over dobbelt så meget som på det øvrige arbejdsmarked. En anden rapport har undersøgt årsagerne og peger på, at en af årsagerne er en ledelsesstil i konflikt med folkekirkens grundlæggende værdierBegge dele kunne lede tankerne hen på et andet gammelt citat: “at folkekirken er som en humlebi”. Den burde faktisk ikke kunne flyve – vægten og tyngdekraften burde betyde et brat fald mod jorden – men den gør det alligevel. På samme måde er det ikke helt sjældent at høre og læse observatører udefra beskrive folkekirken som arbejdsplads på nogenlunde samme måde. Det burde ikke kunne lade sig gøre, at der udføres noget som helst arbejde inden for de organisatoriske rammer, som folkekirken er bygget op af – men det er de facto det, der sker. Det kalder på en eller anden grad af beundring og en mindst lige så stor del nysgerrig forundring. Ikke mindst i lyset af et år i pandemiens skygge, hvor folkekirkens ledelsesstrukturer nok har været mere på dagsordenen, end det ellers er tilfældet.

Dette nummer af Kritisk Forum ønsker at undersøge forskellige aspekter af den komplekse ledelse, der både udøves og opleves af alle dem, der har ansættelse i folkekirken. Hvilke særlige udfordringer er der i ledelsen af en organisation, hvor dele af ledelsesopgaven varetages af frivillige? Er præster en særlig svær gruppe at lede? Hvordan leder man en stor decentral organisation – og hvem gør det, når denne organisation ikke har nogen topledelse? Og har kirken en særlig forpligtelse til den såkaldte værdibaserede ledelse? Det har været ledende spørgsmål i forbindelse med opbygning af dette nummer.

Nummeret er bygget op af artikler, der belyser ledelse både nedefra, ovenfra, udefra og indefra. Camilla Sløk, forsker på CBS, behandler ledelsesstrukturen i folkekirken som en udfordring, der kan løses ved at ændre placeringen af ledelsesansvaret for de kirkeligt ansatte. På baggrund af en analyse af både arbejdsmiljø, ledelsesteori og folkekirkens struktur foreslås det, at personaleledelsen centraliseres og professionaliseres for at skabe både større klarhed over ledelsen og forbedre arbejdsmiljøet.

I samme boldgade er Malene Bjerres interview med den anerkendte ledelsestænker Helle Hein, som beskæftiger sig med rummelig ledelse af medarbejdere, der har forskellige drivkræfter i arbejdet. Hun har i den sammenhæng udviklet en typologi over særlige arketyper af medarbejdere og peger på, at det ikke mindst i en organisationsstruktur som folkekirkens er vigtigt med en ledelse, der sikrer, at konflikterne mellem arketyperne ikke udvikler sig til personkonflikter.

Erling Andersen og Esben Thusgård har som hhv. lektor ved provsternes efteruddannelse og forfatter til flere værker om ledelse i folkekirken og som provst med særligt fokus på en folkekirke, der skal kunne bevæge sig ind i fremtiden, opbygget værdifuld viden om, hvor skoen trykker. Derudfra beskæftiger de sig fra hver deres vinkel med folkekirkens generelle udfordringer og med, hvilke krav det stiller til ledelse på alle niveauer.

Malte Ystrøm Madsen beretter fra sin tid som frivillig- og projektleder i uKirke på Vesterbro i København om en meget alternativ folkekirkelig arbejdsplads – og om, hvordan de helt anderledes strukturelle rammer gav en helt anden tilgang til ledelse, ikke mindst ledelse af frivillige.

Endelig giver juraprofessor Lisbet Christoffersen en grundig kirkeretlig gennemgang af de juridiske – og måske også teologiske – problemstillinger, som pandemien har understreget. Med udgangspunkt i forholdet mellem retningslinjer og deres implementering lokalt drøfter hun forholdet mellem krav ovenfra og den lokale dømmekraft.

Nummeret afsluttes med et tankevækkende essay af Ingrid Ank, der indenfor den seneste tid har vist sig at være højaktuelt, når ledelse behandles ud fra spørgsmålet om sexisme og dermed, hvorvidt der faktisk gemmer sig en indbygget fristelse i ledelse.

Selv om der er mange grunde til at være særligt opmærksom på folkekirkens særlige organisationsform og opgave som kirkesamfund, er der også grund til at sætte håndteringen af ledelsen under luppen. Det er mere end ti år siden, at Kritisk Forum sidst har beskæftiget sig med temaet ledelse. I mellemtiden er der kommet fokus på ledelse i folkekirken, både når det gælder retten til at vælge præster, sammenlægge og nedlægge kirker, oprette nye kirkelige enheder og funktioner, forbedring af arbejdsmiljø for kirkens ansatte, retten til at fastlægge eller aflyse gudstjenester og fortolke retningslinjer og anbefalinger, og hvorvidt der også inden for kirken er bøvl med magtmisbrug. Derfor er det vist på sin plads, at vi har ladet os friste til at udgive et nyt nummer, der beskæftiger sig med ledelse.  

Malene Bjerre og Jette Bendixen Rønkilde

Comments
0
comment

No comments here