Skip to main content
SearchLogin or Signup

Forord

Published onDec 01, 2020
Forord
·

Økoteologi og grøn kirke

Kære læser. Du sidder her med sidste udgave af Kritisk forum for praktisk teologi i papirformat. Fremover vil tidsskriftet kun udkomme digitalt. Omlægningen skyldes bl.a. at de digitale udgivelser giver andre muligheder for at kryds- og genlæse artikler alt efter egen interesse. Omlægningen skyldes også at vi i redaktionen kan arbejde mere smidigt med udgivelserne og derved gøre tidsskriftet endnu mere aktuelt (læs om detaljer og teknikaliteter på side 3) – men omlægningen skyldes også en overvejelse over, hvorvidt tiden er inde til at tænke mere grønt og bæredygtigt – også som tidsskriftsredaktion.

Meget aktuelt er det netop temaet i dette nummer Økoteologi og grøn kirke. Vi stiller spørgsmålet om og i hvilken grad teologien og det kirkelige landskab er forpligtet og måske endda særligt forpligtet på at tænke bæredygtighed ind i forkyndelse og kirke set i sammenhæng med samfundets klimabevidsthed i øvrigt.

Betegnelsen økoteologi spænder internationalt over et enormt bredt felt, hvoraf vi i Danmark ofte kun berører den flig, der omhandler miljø og klima og hvilke konkrete tiltag vi kan gøre, for at passe bedre på skaberværket. Derfor er der grund til at undersøge, hvorvidt teologien i og bag de grønne tiltag i grunden fungerer som springbræt eller stopklods for en bæredygtig omstilling.

Temanummeret er hverken en manual for klimaaktivisme eller et idékatalog til grøn omstilling, men dykker ned i det teologiske fundament og peger på sammenhænge, drivkraft og inspiration til at engagere sig i emnet.

Bidragene står stærkt hver for sig, men til sammen afdækker de et mangfoldigt og nuanceret teologisk felt – og inviterer os ind i kampen!

I den indledende artikel “Økoteologi i dansk sammenhæng. Overvejelser” gør Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen opmærksom på forskellige udfordringer for diskussionen af økoteologiens anliggende i Danmark, eksemplificeret ved en skarpsynet læsning af Grøn Kirke-initiativets teologiske grundlag. Artiklen giver et udblik til den internationale kontekstuelle teologiske tradition, som dansk økoteologi er indlejret i. Afslutningsvis forholder forfatteren sig kritisk til visse økoteologiske positioner, hvis tænkning i yderste konsekvens anses for skadelig.

Mickey Gjerris tager i artiklen ““Har du set en flodhest?” – Om forundringens rolle i økoteologien” livtag med menneskets rolle i den nuværende klima- og biodiversitetskrise. Ikke mindst peges på forholdet til vore medskabninger dyrene, som vi skabelsesteologisk er uløselig forbundne med.

Artiklen skildrer (solidt forskningsbaseret) følgerne af de menneskeskabte geologiske og økologiske forandringer på vores klode. Gjerris argumenterer for, at kristendommen bærer et ikke ubetydeligt medansvar for klimakatastrofens udvikling. Men der er samtidig potentiale til at genfortolke traditionen via genopdagelsen af naturen i sin egen ret frem for blot som en ressource. Artiklen giver stof til både eftertanke og naturforundring.

Martin Ishøy afdækker i sin artikel Økoteologi med Luther og Løgstrup et bæredygtigt grundlag for at nytænke etik og livsstil. Han argumenterer i indlægget for at se den grønne omstilling både i et personligt og et kirkeligt lys. I artiklen tages udgangspunkt i Luthers tanker om den gode gerning vs. gerningsretfærdiggørelse og Løgstrups naturforståelse set i et skabelsesfilosofisk lys.

I Helene Wonsbek Rasmussens artikel “Under åben himmel – Grøn kirkefestival” får vi et praktisk bud på, hvordan kirken lokalt kan indgå i et grønt projekt. Grøn kirkefestival er en årligt tilbagevendende begivenhed i Hornsherred. Hvor en halmkirke på en festivalplads danner udgangspunkt for, at 10 lokale kirker i samarbejde med lokale foreninger, børne- og voksenkor og forskellige institutioner sætter fokus på at tænke grønt. Artiklen er både informerende og inspirerende, hvis man vil prøve kræfter med grøn kirke i praksis.

I artiklen “Økoteologiske udfordringer” foretager antropolog Cecilie Rubow en kritisk læsning af økoteologiens rolle i dansk teologisk og folkekirkelig sammenhæng i dag for at undersøge, hvordan det kan være, at den har så lille en betydning i forhold til tidens efterhånden omsiggribende optagethed af økologiske kriser i øvrigt. Et foruroligende bud på, hvordan immanente teologiske strukturer kan stå i vejen for folkekirkens nok så grønne ambitioner.

Det sidste ord får dansk økoteologis grand old man, Ole Jensen, med artiklen “Genesis 1,28 i lyset af naturens holocaust”, i hvilken han gør omhyggeligt rede for udviklingen af det destruktive natursyn med bibelske rødder, som hævdes at danne baggrund for den aktuelle øko- og klimakrise. Udsigterne er nedslående, men artiklen lader os ikke tomhændede tilbage. Ole Jensen argumenterer – med afsæt i Hannah Arendts begreb om handlefrihed – for muligheden af en radikal og vidtgående omstilling, der med fokus på harmonisk samliv med vores medskabninger og planetarisk ansvarlighed skal genoprette skaberværkets intenderede helhed af menneskeværen og klodenatur.

Med disse indledende ord ønskes god læsning.

Laura Lundager Jensen og Karina Juhl Kande

Til Kritisk forums abonnenter

Siden 1980 er Kritisk forum for praktisk teologi udkommet som et trykt tidsskrift, og næsten helt fra begyndelsen blev bladet solgt i abonnement med fire numre pr. årgang. Men fra det nye år (2021) vil bladet ikke længere blive trykt på papir, og det vil heller ikke længere blive solgt i abonnement. Redaktionen for bladet har et naturligt ønske om at nå så mange læsere som muligt og er overbeviste om, at en gratis, digital løsning er den rigtige vej at gå for at nå dette mål. Så tidsskriftet ophører ikke med at udkomme, blot vil det fremover alene udkomme som et gratis, digitalt tidsskrift. Planen er at udkomme med temanumre som hidtil, og den digitale løsning giver mulighed for hurtigere ad hoc-udgivelser, når aktuelle begivenheder tilsiger det. Tidsskriftet er i alle årene blevet udgivet af Forlaget Anis, siden Eksistensen, i tæt samarbejde med en redaktionsgruppe. Fremover sker udgivelsen i et samarbejde mellem redaktionen, Eksistensen og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Der vil blive oprettet en nyhedsmail, man kan tilmelde sig og derigennem få besked, når der er nyheder om bladet. Når det første nummer i 2021 udkommer, sender vi en e-mail direkte til alle, der har haft abonnement på årgang 2020. Her vil man også kunne læse, hvordan man fremover kan holde sig orienteret om bladet. Man kan dog allerede nu på Eksistensens hjemmeside tilmelde sig Eksistensens nyhedsmail, hvor der ligeledes vil blive sendt informationer ud om Kritisk forum for praktisk teologi.

Eksistensen og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Comments
0
comment

No comments here