Skip to main content
SearchLogin or Signup

Under åben himmel - Grøn kirkefestival

Published onDec 01, 2020
Under åben himmel - Grøn kirkefestival
·

Under åben himmel

Grøn kirkefestival

Helene Wonsbek Rasmussen

Om grøn kirkelighed virkeliggjort som menighedsliv. Den første weekend i september emmer det af liv, når 10 kirker i Hornsherred bygger en festivalplads op med Halmkirke, boder, hyggelige siddegrupper, legearealer og et mangfoldigt program. Det handler om fællesskab, glæde over naturens skønhed og ansvar for Guds gode skaberværk.

Glæde og fællesskab med naturkors i ryggen

Hvert år er der gospelworkshop i Halmkirken for konfirmander fra de lokale sogne. Her er op mod 150-200 konfirmander samlet til sang og fællesskab, og når først de begynder at tø op, vugger og gynger det inde i Halmkirken. Gospelworkshoppen er samtidig forberedelse af en aftenandagt, også i Halmkirken, hvor konfirmanderne medvirker med de sange, de har lært.

Centralt i Halmkirken er en scene, og på den er et alter, lavet af to kæmpestore halmballer. Over alteret er et kors, lavet af en af vores lokale, kreative gravere. Korset er altid lavet af naturmaterialer, som kan være grene, blomster, strandskaller, mos eller lignende. I Halmkirken holdes naturligvis gudstjenester, herunder festivalens store festgudstjeneste søndag formiddag. Hvis der skal være dåb i Halmkirken, er der placeret en stor halmballe lige foran scenen, som dekoreres med blomster, og et dåbsfad står og lyser gyldent i halmen.

Opsætning af kirkefestivalen

Festivalen bliver holdt den første weekend i september og foregår på en mark lige nord for Sæby kirke og præstegård. Vi lejer store telte af et cirkuskompagni, og vi har ca. 500 m2 telte, fordelt på et stort firemastet cirkustelt, som hos os hedder Halmkirken og flere mindre telte, hvor der er aktiviteter og boder af forskellig art. Oprindeligt havde vi drømt om virkelig at bygge en kirke af halmballer, men da vi kontaktede de lokale brandmyndigheder for at forhøre os om, hvad der skulle til for at få det godkendt, var brandchefen ved at falde ned af stolen. “Vil I bygge et forsamlingslokale af brandbare materialer?” Vi havde ikke lige tænkt på det ud fra den vinkel. Derfor er Halmkirken et stort flot cirkustelt, dekoreret med halm.

Kirkefestivalens oprindelse

I 2012 tog syv kirker i Hornsherred for første gang initiativet til en kirkefestival med fokus på ansvarlighed for Guds skaberværk. Ideen til en kirkefestival var spiret frem under en af præsternes studieorlov. Umiddelbart efter var flere sogne sammen om at holde en fælles inspirationsdag, som handlede om, hvordan vi kan være kirke og bringe vores budskab ud på en anden måde end den traditionelle. Ideen om en kirkefestival var med i bagagen på denne dag, med åbenhed for at andre ideer kunne spire frem. Dagen bestod af oplæg ved debattør Christian Have og efterfølgende workshop med ideudvikling. Da dagen var omme, havde vi nedsat en styregruppe, og det var besluttet, at festivalen skulle have et grønt tema.

Siden er gruppen af kirker, der står for festivalen, vokset til ti. I dag er det kirkerne i Ferslev, Gershøj, Gevninge, Herslev, Kirke Hyllinge, Kornerup, Lyndby, Skibby, Sæby og Vellerup, der står for festivalen. Det er kirkerne, der tilrettelægger den, men uden stor opbakning fra lokale frivillige, der giver en hånd med og løser mange forskellige opgaver, og uden samarbejde med lokale institutioner og skoler, foreninger, bylaug, erhvervsliv, kommune m.fl. var festivalen slet ikke så velkonsolideret, som den er.

Kirke i samfundet

Det hører til festivalens dna at være åben og række ud. At være åben for samarbejdspartnere og samarbejdsmuligheder. At række ud mod det omgivende samfund med alle de forskellige spillere det nu engang består af. Og at række ud mod mennesker, naturligvis. Skabe og bidrage til menneskeligt samvær og fællesskab, der hviler på kirkelige værdier, på det bibelske budskab, med fokus på ansvarlighed, glæde og taknemmelighed for skaberværket. Fra sin begyndelse fik festivalen titlen “TRO – økologisk kirkefestival”. Ordet økologi blev en del af overskriften, eller navnet på festivalen, netop fordi vi ønskede at åbne og række ud, og fordi vi vurderede, at økologi er et ord, flere mennesker kan forbinde sig med end ordet skaberværk.

Fra 2021 tager festivalen imidlertid navneforandring til “Under åben himmel – Grøn kirkefestival”. Det gør den, fordi den titel rummer en bredere grøn dagsorden, hvortil hører nuancer som bæredygtighed, miljø, klimaforandringer, klimaretfærdighed og biodiversitet m.m. Ordet “økologi” peger mere i én retning, mod dyrkningsprincipper og -metoder.

“Show them, don’t tell them”, genbrugsmodeshow og stand UP

De første år, vi holdt festival, arrangerede vi paneldebatter og samtaleforum i Halmkirken, men vi oplevede, at det var svært at samle folk og holde fokus på den form for indhold. Vi erstattede derfor paneldebatten med gode indlæg om fordele ved genbrug, for så at holde et modeshow med genbrugstøj. Vi samarbejdede med Kirkens Korshær, Kræftens bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp og det lokale Letlandssamarbejde, som stillede tøj til rådighed fra deres genbrugsbutikker. På catwalken gik lokalpolitikere fra kommunalbestyrelserne i Lejre og Frederikssund kommuner, og Master Fatman præsenterede tøj og modeller, akkompagneret af latterbølger fra publikum. Modeshowet var tillige en auktion, og alle sæt blev solgt til højeste bud.

I Halmkirken var der et år fællesspisning, hvor vi havde bedt flygtninge fra forskellige lande, som bor i vores område, om at lave mad fra deres hjemlande. Maden blev solgt til festivalens gæster, og der var sat langborde og bænke op til anledningen. Det var et populært initiativ, og maden blev nærmest revet væk.

Stand Up er en anden måde, hvorpå vi forsøger på en festlig, humoristisk og underholdende måde at bibringe festivalen det, som paneldebatterne også kunne indeholde: tanker til refleksion, udfordring af vante tankebaner og udvikling af nye synsvinkler.

Tag med ud at gå

Hvert år er der en vandretur i nærområdet. Tanken med vandreturen er at komme ud og nyde naturen og forhåbentlig glædes over den på en sådan måde, at det vækker naturlig lyst til at værne om den. De senere år har et menighedsrådsmedlem i samarbejde med lokalkomiteen for Kræftens Bekæmpelse oprettet den lokale Sæby-Gershøj Camino, som er en tur på ca. 9 km. Vandreturen indledes altid med en andagt.

Festival på tværs af generationer

Festivalen inviterer områdets børnehaver til teaterforestilling i Halmkirken. Det foregår fredag formiddag før den officielle åbning, som er fredag aften. Børnehaverne har hele festivalpladsen for sig selv, hvor de spiser deres medbragte madpakker og er de første til at boltre sig på nogle af festivalens faste aktiviteter: halmlegeplads, klappedyr og hoppekirke.

Halmkirken har tillige været ramme om en lang række koncerter med bl.a. Anne Linnet, Rasmus Lyberth, Dissing og Las, Anne Dorte Michelsen, HUSH, Shaka Loveless, Paul Banks, Jens Lysdal og Jane & Shane. Koncerterne henvender sig til en bred vifte af mennesker, og når det er gået allerbedst, har aldersspændet blandt tilhørerne været fra små børn på et par år, der har været med forældrene, til den ældste generation helt op i 80’erne og 90’erne. Det hører til festivalens kvaliteter, at her kan man komme sammen, på tværs af alder og generationer. Og her er et mødested for samtale og samvær. “Ih, nu skal jeg altså hjem. Jeg havde regnet med at være her et par timer, og nu har jeg været her det meste af dagen, for jeg møder hele tiden nogen, jeg skal tale med”, er en af de gode, dejlige kommentarer, vi af og til bliver mødt med.

Vi lægger vægt på, at festivalpladsen og aktiviteterne skal være for hele familien. Derfor er der altid et kreativt værksted, hvor børn kan male, arbejde med ler, skabe figurer. Det, der frembringes, bruges som udsmykning på pladsen, efterhånden som det bliver til, og børnene kan få det med hjem efter festivalen. Så kan det pynte i vindueskarmen og minde om festivalen. Festivalen samarbejder med områdets skoler, hvor elever fra 3. klasserne inviteres til en kreativ konkurrence. I skoletiden arbejder de med et emne med relation til festivalen og laver et værk, som udstilles under festivalen.

Økologisk og bæredygtig mad og bidrag mod madspild

Mad og drikke, der sælges på festivalpladsen, skal være økologisk i det omfang, det overhovedet er muligt. Og det er det stort set. Der kan dog også være andre kriterier, som at maden er lokalt produceret, og der derfor ikke har været nogen væsentlig transport. Vi har hvert år en madbod mod madspild. Maden i den bod er doneret af lokale supermarkeder. De giver os de råvarer, der ellers var blevet smidt ud, enten fordi de har nået sidste salgsdato, eller fordi der i et net eller en pose er frugt eller grønt, hvor noget af det har fået en skramme eller en plet, mens andet intet fejler. Det er frivillige, der henter det og bruger en hel dag på at sortere og snitte, så der er mad til at lægge på de store wokpander på festivalpladsen, og dejlig sød frugt, der kan bruges som fyld i pandekageboden.

Festivalkor og andagt ved Verdens Ende

Festivalen har sit eget kor, et borgerkor, der opstår til anledningen. Koret øver 3 gange 3 timer før festivalen og optræder ved festivalens åbning fredag aften og til festgudstjenesten søndag formiddag. Til festgudstjenesten inviterer vi en solist til at synge sammen med koret. Vi har haft besøg af bl.a. Dicte, Per Vers, Poul Dissing – og sidste år af tre unge lokale sangtalenter, hvoraf den ene lige var blevet optaget i Danmark Radios børnekor. Om lørdagen optræder koret ved den eneste aktivitet, som ikke foregår på eller omkring festivalpladsen, nemlig til en morgenandagt ved Verdens Ende. Det ligger nemlig i Hornsherred, for enden af en langstrakt og hvælvet vej ned gennem Vellerup Sommerby, med udsigt ud over Isefjorden. Her mødes de morgenfriske lørdag morgen kl. 9 til andagt med musik, fællessang og prædiken, som afsluttes med morgenkaffe og friskbagte boller. Menigheden sidder med udsigt ud over fjordens glimtende vand, hvor Orøfærgen passerer forbi. Der kommer hvert år en hundelufter eller morgenmotionist forbi, gør måske et kort ophold, lytter med, for så at fortsætte i sit spor. Vi har været heldige at kunne gennemføre morgenandagten i sol og tørvejr, nogen gange frisk vind, hvert eneste år. Et år kunne vi iagttage en regntung blygrå byge blæse mod os fra fjorden, men alle nåede, i løb, i tørvejr i deres biler, lige da bygen ramte land. Da var både andagt, indtagelse af morgenmad samt oprydning lige præcis gennemført og afsluttet.

Frivillige og samarbejdspartnere

Der er ca. 50 frivillige, som hjælper under festivalen og tager vagter i de forskellige boder. Festivalen har mange samarbejdspartnere fra lokale foreninger og virksomheder til en landsdækkende organisation som Bibelselskabet. Nogle er med hvert år, nogle en årrække. Der er stor opbakning til festivalen, og det er nærmest aldrig sket, at nogen har takket nej til et samarbejde. Tværtimod er der mennesker, der melder sig med ideer og hjælp. Det er meget positivt at opleve. Det fortæller os, at vi med festivalen lykkes med at gøre kirken til en aktiv del og spiller i lokalsamfundet, at nå ud til mennesker, der ellers ikke forbinder sig med kirken eller kommer der, medmindre der foreligger en dåbsinvitation, bryllupsinvitation eller lignende. Med festivalen ønsker vi bl.a. at “få folk til at blive bekendt med evangeliet og med hele den kristne tro på en anden måde”, som et medlem af Sæby-Gershøj menighedsråd har udtrykt det i et interview om festivalen til Stiftsbladet for Roskilde stift.

Grøn for fællesskabets skyld

Det handler om kristendom, kirke og tro, ud fra tanken om menneskers særlige ansvar og omsorg for skaberværket. Da vi havde besluttet at holde kirkefestival, var der samtidig enighed om, at den skulle være grøn. Det var et oplagt valg for deltagerne ved føromtalte inspirationsdag. Det er et emne og en sag, der trænger sig på og er vigtig og væsentlig, ikke alene for os selv, men for det store fællesskab på denne ene klode, vi har at dele med hinanden, ikke alene som mennesker, men også som dyr og natur. Samtidig med at vi begyndte at arrangere festival, havde kommunalbestyrelsen i Lejre kommune, med Mette Touborg som borgmester i spidsen, lanceret Lejre – den økologiske kommune, og det landsdækkende netværk, Grøn Kirke, var vi begyndt at stifte bekendtskab med. Disse to ting var til inspiration for menighedsrådene.

Kritiske overvejelser

Ordet økologi blev en del af festivalens navn fra starten af. Vi har hele tiden været bevidste om og klar over, at med valget af økologi, og med en grøn vinkel i det hele taget, skal vi være meget omhyggelige og varsomme med ikke at blive anledning til at dele vandene i et “dem og os”, “de rigtige og de forkerte”, og ikke at lægge os et sted, hvor økologi og grøn tankegang gøres til en ny religion, som det til tider kan opfattes som. Man må hjertens gerne komme på festivalen, også som konventionel producent, som et menneske, der aldrig eller næsten aldrig køber økologisk. Det er ikke det, det kommer an på. Det handler hverken om sindelagskontrol eller løftede pegefingre, men om at sænke hånden og lade fingeren pege på, hvor vidunderlig, generøs, farverig, forunderlig naturen er, hvor mange glæder den har at byde på, hvor opløftende den er at opholde sig i. Og værd at passe på og værne om. Kan vi give mennesker lyst og motivation til at opføre sig ansvarligt og omsorgsfuldt over for naturen, ud fra glæde og gode oplevelser, så er vi i hus med festivalen.

Vi er os tillige fuldt ud bevidst, at vi som kirke og som ansatte ved kirkerne ikke har en naturvidenskabelig baggrund. Vi har ikke en faglig viden om naturen på linje med biologer, geologer, jordbrugsfolk og den type af uddannelser. Det handler for os ikke om at give anvisninger og vejledninger, men om at skabe eftertanke om, hvad der hører til det gode i livet, om hvad der er rigtigt og forkert, godt og dårligt. Om at der er grund til taknemmelighed for den skønhed, der ligger for fødderne af os, og at vi skal passe på den, for vores egen og hinandens skyld og for kommende generationers. Og vi mener også, det er på sin plads at viderebringe viden om og indsigt i, at den livsstil, vi har i vores del af verden med et ødselt forbrug, sætter sig ganske og aldeles mærkbare spor hos verdens fattigste mennesker. Med andre ord handler vores forbrug og levevis også om retfærdighed på den store måde, om at nogen mennesker lever i fattigdom og med sult, fordi klimaforandringer rammer deres områder langt hårdere end vores, samtidig med at de er meget dårligere stillet i forhold til at imødegå og rydde op efter voldsommere vejr og naturkatastrofer. Set i den optik rækker næstekærligheden langt ud over det, vi umiddelbart ser for os og står midt i. Det er måske lidt abstrakt, at vores næstekærlighed ikke alene retter sig mod de mennesker, vi møder og omgås, men også dem vi aldrig får at se. Men det må være en naturlig følge af globaliseringen, og hvad den fører med sig, en bevidsthed om, at hvad jeg eller vi foretager os her og nu i vores lille krog af verden, det er med til at sætte langt- og vidtrækkende spor.

En mulig indvending

Men er det ikke alt sammen noget, vi skal overlade til Vorherre selv at tage sig af? Sådan kan en indvending lyde. Det kan man måske sige. Men så kan man også spørge, om ikke vi skal overlade til selvsamme Herre at tage sig af børneopdragelse og sygepleje fx? Sagt med andre ord, jeg tror ikke, der er særlige afsnit i det liv, vi lever her på jorden, hvor vi kan eller skal læne os tilbage og regne med, at Gud klarer paragrafferne for os. Tværtimod har Gud gjort det, vi ikke kan, skabt en verden ud af ingenting og givet os den i hænde. Og Guds søn har fortalt os historier om, at det i livet ikke gælder om at samle i lade, for ingen kender dagen, før solen går ned. Det sker måske, lige som vi har fået bygget laden endnu større. Og selvsamme søn har fortalt os historier om at tage ansvar for det forslåede, det nødlidende medmenneske, hvem det end er.

Hvordan får vi den slags formidlet til dem, der kommer til festivalen? Ja, vi laver ikke foldere og pamfletter, som de får stukket i hånden, men vi stoler på, at den overordnede samlede måde, hvorpå vi annoncerer, omtaler og afholder festivalen, giver anledning til eftertanke, glæde, taknemmelighed hos den enkelte, på hver sin måde og forskellig vis.

Kunne det lige så godt være en byfest?

Når man ser over rækken af programpunkter ved festivalen, kunne langt hovedparten, om ikke alle, lige så vel høre hjemme ved en byfest, som kirken i givet fald også var en del af. Men der er noget ved festivalen, som gør, at man ikke er i tvivl om, at den er kirkelig, sagde en gæst på festivalen til mig et år. Hvad det er, kom hun ikke nærmere ind på, men jeg tager det som udtryk for, at vi lykkes med projektet i den samlede måde at tilrettelægge og omtale festivalen på, at ånden i festivalen fortæller, at det her har med kirken at gøre.

Helene Wonsbek Rasmussen, sognepræst i Sæby og Gershøj sogne

E-mail: hra@km.dk

Comments
0
comment

No comments here