Dette er det første nummer af den nye elektroniske version af Kritisk Forum for Praktisk Teologi. Det markerer vi ved at gå en smule bagom den pastorale praktik for at se nærmere på et af de fundamentale menneskelige forhold, der åbner for en religiøs og dermed også en kristen tydning af tilværelsen. Temaet er menneskets erfaringer af noget ”større og mere”, noget, der unddrager sig hverdagssprogets begreber og forståelsesrammer, erfaringer af noget, der overskrider og transcenderer.
I såvel sjælesorg som forkyndelse og undervisning møder kirken indimellem mennesker, som er fremmedgjorte over for religiøse tydningskategorier for ikke at tale om det kristne forestillingsunivers. Den sekulære tilstand bevirker, som den canadiske filosof Charles Taylor udførligt har redegjort for i bogen A Secular Age (2007), at mange moderne mennesker har et meget ambivalent forhold til det religiøse og i det hele taget til en forståelse af tilværelsen, som inddrager en dimension hinsides vores erfarede og sprogligt udlagte verden. I en sådan situation er der en risiko for, at forkyndelsen og formidlingen af den kristne tro vil komme til at blive oplevet som rene postulater, det vil sige som tomme ord og begreber, der ikke angår det levede livs erfaringsnære indhold. Uden en forkyndelsesmæssig klangbund, uden anknytningspunkter for forkyndelsen, havner vi nemt i en påstandenes teologi, hvor ordene ikke rigtig betyder noget, fordi de ikke svarer til noget genkendeligt.
Samtidig lever også den kirkeligt hjemmevante af, at forkyndelsen forbinder sig til anskuelige erfaringer. Således vil for eksempel en prædiken uden klangbund i menighedens erfaringsverden ofte gå hen over hovedet på kirkegængerne og efterlade dem indifferente – hvor dogmatisk korrekt indholdet ellers måtte være.
Men bare fordi religiøse begreber og forestillinger ikke længere udgør en levende virkelighed for mange danskere, er det ikke ensbetydende med, at de erfaringer, der understøtter den religiøse tydning, skulle være forsvundet. Også det moderne menneske gør sig fortsat både små og store transcendenserfaringer: oplevelser af dyb samhørighed med eller fremmedgørelse fra verden, erfaringer af afmagt og mangel på kontrol, glæde og taknemlighed over livets under, kort sagt fornemmelser af, at der under eller bagved den sanseligt registrerbare virkelighed findes et andet lag, som unddrager sig en præcis bestemmelse. Men hvor og hvornår manifesterer disse overskridelseserfaringer sig? Hvordan kan man beskrive dem? Og på hvilken måde åbner de for en samtale, hvor livet og den kristne tro kan mødes?
I dette nummer af Kritisk Forum for Praktisk Teologi undersøger og reflekterer fem forfattere over fem livsområder, hvor der finder erfaringer af overskridende karakter sted.
Antropolog Cecilie Rubow skriver om menneskers oplevelser af det store og ubegribelige i mødet med naturen.
Professor i dogmatik Niels Henrik Gregersen tager udgangspunkt i Hartmut Rosas resonansbegreb som et sted for gudserfaring.
Lektor i religionsfilosofi Jakob Wolf skriver om forholdet mellem følelser og transcendens.
Lektor og leder af Grundtvigcenteret Kathrine Frøkjær Baunvig beskæftiger sig med transcendensen i fællessangen.
Hospitalspræst Henning Nabe-Nielsen undersøger transcendensen i menneskelige kriseerfaringer.