by Dorte Toudal Viftrup og Anne Sofie Aagaard Jensen
Published onFeb 29, 2024
”Om åndelig dannelse”
·
Formålet med denne artikel er at diskutere åndelig dannelse som et perspektiv på dannelse, der også inddrager sundhedsfaglig viden og forståelser om eksistentiel og åndelig omsorg. Artiklen vil pege på, hvordan det åndelige dannelsesperspektiv bidrager til løsninger af de aktuelle udfordringer med børn og unges mentale sundhed og trivsel.
1. Da dannelsen blev skubbet ud på sidelinjen
Adskillige skolefaglige og pædagogiske debattører, forskere og praktikere rejser kritik af manglende fokus på dannelse i børn og unges udvikling og uddannelse. Gennem 00’erne blev almenpædagogikken overtaget af begreber som læring, evaluering, relevans og styring. Og med skole – og uddannelsesreformerne i 2013 blev så andre begreber som dannelse, formål og uddannelsesindhold skrevet ud af de centrale tekster (Brinkmann, Tanggaard, and Rømer 2021). På trods af flere aktioner for bevarelsen af – og et fornyet fokus på – dannelse i forhold til børn og unges faglige udvikling, fortsatte den grundlæggende dominans af begreber som kompetence, læring og styring i de efterfølgende år. Ifølge tidligere lektor ved læreruddannelsen Iben Benedikte Valentin Jensen (d. 2022) skete der i stedet en evidensbasering af skoleundervisningen: ”Den pædagogiske praksis handlede nu om at blive ekspert i evidensbaserede videnskabelige metoder” (2021 s. 215). Sagt med andre ord, var det en bevægelse væk fra lærerens fagpersonlighed og pædagogiske praksis til et målstyret teknologisk teknokrati (Kaare 2010; Jensen 2021). Skolelærer og debattør Mette Frederiksen beskriver konsekvensen således: ”Lærings – og målbarhedsparadigmet skubbede det bredere og mere komplekse dannelsesbegreb ud på sidelinjen” (Frederiksen 2021 s. 244). Men problemet er, at dannelse ikke bare er et løst koblet begreb ved siden af skolen, men en fundamental forståelse af, hvad skolens opgave og praksis er (Frederiksen 2021). Hvad der nærmere menes med begrebet dannelse udfoldes i det følgende.
2. Hvad dannelse er – og dens vigtighed for børns mentale trivsel
Dannelse handler om, at noget bliver til, og dette er barnets myndighed og ansvarlighed over for det samfund, som det indgår i. Implicit ligger her, at dannelse finder sted gennem praksisser, som former barnet i lyset af en større livshorisont. Redaktionen bag antologien: Sidste chance: Nye perspektiver på dannelse (2021), peger på en relevant skitse for dannelse med fire markører. Ifølge dem vil dannelse ske: 1) Et sted som eksisterede før barnet fandtes, hvor det kan finde rundt, undersøge og fare vild, 2) hvor barnet interagerer med stedets ting og bidrager til stedet sammen med andre, og 3) dette sted har både en praktisk og åndelig sammenhæng, der kan vekselvirke på kryds og tværs. Samtidig har dannelse 4) en iboende friktion, så barnet spørger, undersøger og eksperimenterer en gang til, fordi ting og mennesker hele tiden modsætter sig og svarer igen (s. 12-13). Det er i denne vekselvirkning mellem den større livshorisont og barnets indre, samt barnets oplevede dissens og friktion, at det bliver til (Tanggaard 2021; Brinkmann, Tanggaard, and Rømer 2021). Dannelsen forudsætter denne vekselvirkning mellem fremmedhed og tilbagekomst. Gadamer (2004/1960) beskriver, at det er åndens grundbevægelse, dannelsens grundbetingelse ”At erkende sit eget i det fremmede, at føle sig hjemme i det, er åndens grundbevægelse; dens væsen består i, at man vender tilbage til sig selv fra det andet” (s. 15). Ifølge Gadamer sker dette i en fortløbende, cirkulær proces. Dannelse handler netop om at blive til som et særligt slags menneske, ét der bestemmer og bliver til som sig selv netop i mødet med det mangeartede fremmede (Skovmand 2021). Denne forståelse af, hvad det vil sige at blive formet og dannet som sig selv med myndighed og ansvarlighed i forhold til samfund og fællesskab, og hvordan denne dannelse sker i børn og unge, står i kontrast til det overvejende målstyrede, effektivisererede og præstationsfokusererede lærings – og målbarhedsparadigme. Det indsnævrer rummet for børn og unges egen intentionalitet og vilje, at opstille detaljerede mål og delmål for deres udvikling og læring, og studier peger på, at det fører til kedsomhed og manglende motivation hos børn i grundskolen (Nielsen 2017). Internationale studier peger også på, at et ensidigt fokus på børn og unges ydre motivation, så som præstation, eksamenskarakterer og opfyldelse af snævre læringsmål, øger risiko for tab af indre motivation, som interesse, glæde og tilfredsstillelse (Ryan and Deci 2000). Tankevækkende nok tales der i disse år om en mistrivselskrise blandt børn og unge, som er kendetegnet ved ”oplevelser af pres, høje forventninger og præstation” (Katznelson et al. 2021). Denne udsathed rammer bredere og påvirker en større del af befolkningen end tidligere, herunder også grupper, der ellers ikke blev betragtet som udsatte (Görlich et al. 2019).
Der er noget, der indikerer, at et øget fokus på evaluering, måling og styring af børn og unges læring, har konsekvenser – fremfor at fremme den mere komplekse, friktionsfyldte og vekselvirkende dannelsesproces. Ikke kun for pædagogikken og didaktikken, men også for børn og unges sundhed og trivsel. Meget af debatten om dannelse og børn og unges trivsel forholder sig kritisk og analyserende til samfund, skole, pædagogik, institutioner og andre af børn og unges livsbetingelser. De førende stemmer kommer primært fra samfundsmæssige og humanistiske fakulteter samt Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Til trods for at børn og unges mistrivsel har store implikationer for deres mentale sundhed, har de sundhedsfaglige bidrag til debatten og løsningerne til udfordringerne overvejende omhandlet bedre forhold for psykiatrien, diagnoseudredninger og psykologbehandling, dvs. en tilgang med overvejende fokus på patologi. Et andet sundhedsfagligt aspekt, som også kan bidrage til debat og løsninger indenfor både trivsel og dannelse blandt børn og unge, er den omfattende sundhedsfaglige forskning i eksistentiel og åndelig omsorg. Denne bidrager med viden om børn og unges eksistentielle og åndelige udvikling og behov, og dette perspektiv har et overvejende sundhedsfremmende fokus.
Formålet med denne artikel er at diskutere åndelig dannelse ved at inddrage sundhedsfaglig viden og forståelser om eksistentiel og åndelig omsorg i forhold til børn og unges sundhed og trivsel.
3. Åndelig dannelse som meningsfuld tænkning
Der er måske noget grundlæggende galt med at tale om åndelig dannelse som en særegen form for dannelse, for er det overhovedet klart, hvad vi mener, når vi taler om åndelig dannelse? Og hvorfor afviger åndelig dannelse fra almen dannelse eller andre forståelser af dannelse?
Brinkmann, Tanggaard og Rømer (2021) definerer dannelse således: ”I udgangspunktet er dannelse en betegnelse for den proces, hvor et menneske myndiggøres ved at vokse ind i et fællesskab, hvor det i udgangspunktet er underkastet normer og traditioner, som det sidenhen kan bidrage til at vedligeholde og forny” (s. 11). Denne definition af dannelse har et udpræget fællesskabs– og samfundssigte, men som beskrevet ovenfor, er det vekselvirkningen mellem den større livshorisont og barnets indre, samt den oplevede dissens og friktion mellem de to, der giver grundbetingelsen for denne dannelsesproces. Den åndelige del af dannelsen residerer i en grundbetingelse, hvor barnet i mødet med den større livshorisont erkender sig selv og føler sig hjemme der, for derefter at vende tilbage til sig selv igen og blive sig selv – den proces, kalder Gadamer (2004/1960) netop åndens grundbevægelse og åndens væsen.
Hannah Arendt (2019, 2020) bruger begrebet åndelig om dannelse. Grundbevægelsen, hvor barnet indeni i sig selv bliver fortrolig med den større livshorisont, betegner hun tænkningen. Tænkning er jeg’ets lydløse dialog med sig selv om det uerkendte og det uerkendelige, og gennem sam-talen og sproget er det muligt at udtrykke sine tanker og dermed vække forestillinger hos andre. Ifølge Arendt leder tænkningen til både indre og ydre sam-taler, og Arendt anser både tanke og tale for at være et udtryk for en åndelig aktivitet (Arendt 2019). Hun forklarer, at tænkningen har et kritisk potentiale, fordi den drager alt i tvivl. Tænkningen når aldrig frem til endelige sandheder, og mening i tilværelsen er altid flydende og uafsluttet, fordi sandheder er fragmenterede og relative i forhold til tid og sted. Det er derfor en åndens kvalitet at holde livsmodet oppe på trods (Arendt 2019, 2020).
Dette kritiske potentiale danner hos Arendt også grobund for dannelsens nødvendige dissens og friktion. Professor og rektor Lene Tanggaard (2021) skriver om friktionen: ”Dannelse skal forstås som noget, der finder sted, når vi oplever en overskridelse af det eksisterende, når vores faglige og personlige eksistens formes af skelsættende erfaringer, og når vi har brug for at spørge nysgerrigt og undersøgende til hvorfor, hvornår og hvordan? Vi ved det ikke altid, når det sker. Dannelse afsøger det, der muligvis ikke har svar endnu” (s. 22). Denne kombination af tænkning, handling og forholden sig, mener Arendt, er det som gør mennesket til et åndeligt væsen (Arendt 2019). Hun peger på at metaforer, symboler og analogier bedst bygger bro mellem tanker og den fysiske verden. Gennem sproget skabes et fortolkningsfællesskab, hvor fælles forståelse kan opstå. Arendt understreger, at tænkningen har mening som mål og ikke formålsrettet erkendelse (Arendt 2019). Ifølge professor Svend Brinkmann (2021) kan dannelse ske, ”når almindelige instrumentelle dagsordener og opportunistiske motiver ophæves, og man frit og levende kan engagere sig i det, Arendt et sted kalder den ’ikke-erkendende tænkning’ ” (s. 73).
I disse dannelsesforståelser er det åndelige knyttet til barnets møde med en større livshorisont, kritisk tænkning, sam-tale samt en ansvarlig relation til samfundet og fællesskabet. Gennem disse grundbevægelser bliver mennesket et åndsvæsen. Og netop her kan man spørge, om der er tilstrækkelig plads til at blive til som åndsvæsen i et dominerende lærings- og målbarhedsparadigme? Og hvordan forholder det sig med de transcendente dimensioner for at blive til som åndsvæsen?
4. Åndelighedens transcendente dimensioner
Den eksistentielle og åndelige omsorg forholder sig eksplicit til livsdimensioner af transcendent karakter; det som overskrider de normale grænser for menneskelig erkendelse. I de nye retningslinjer for ”Eksistentielle og åndelige aspekter i palliativ indsats” (2023) defineres åndelighed med en transcendent dimension, som kan have – men ikke nødvendigvis har – noget med religiøs tro at gøre: "Åndelighed er en dimension af livet, der vedrører, hvordan mennesker forbinder sig til nuet, til sig selv, til andre, til naturen, til det betydningsfulde, eller / og til det hellige” (IKNL 2018; Hvidt et al. 2023). Dette brede åndelighedsbegreb ligger også til grund for Sundhedsstyrelsens definition af formålet med eksistentiel og åndelig omsorg i ”Anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier” (2018): ”(…) opmærksomhed på barnets og de pårørendes eksistentielle lidelse, det vil sige opmærksomhed på, i hvilken grad sygdommen afstedkommer overvejelser om retfærdighed / uretfærdighed, mening med liv og død, en højere magts eksistens eller fravær. Desuden er der fokus på, hvordan familien lever med den afmagt, en livstruende sygdom forårsager, om familien formår at bevare eller genskabe livsmod, håb og mening, samt om der er religiøse overvejelser” (Sundhedsstyrelsen 2018). I denne sammenhæng mener vi, at forskning og debat om den eksistentielle og åndelige omsorg for børn i sundhedsvæsenet mangler teologiske indsigter, der netop inddrager transcendente dimensioner i forståelsen af et menneskes dannelse; oplagte danske eksempler er Søren Kierkegaard og N.F. S. Grundtvig. I denne sammenhæng er det også interessant at forholde sig til for eksempel nyere Kierkegaard-forskning om selvforståelse og fremmedgørelse (Rosfort, Henriksen, and Michaelsen 2019) og aktuel forskning om Grundtvig som katalysator for udviklingen af forskellige områder af det samfund som børn og unge er en del af i dag (Iversen and Broadbridge 2023). Ligesom det er oplagt at inddrage nyere sociologiske teorier, herunder dem der direkte italesætter den vertikale dimension mellem mennesket og verden af i dag, som sociologen Hartmut Rosa (2021) gør. I sin kritiske teori berører han de udfordringer, som et såkaldt accelerationssamfund skaber, heriblandt fremmedgørelse, og kommer med løsninger i form af resonanserfaringer – også dem der har transcendente dimensioner til en verden, der er forstående og svarer på menneskets kaldelse (Rosa 2021, 2014, 2020).
Flere indsigter og perspektiver fra for eksempel teologien og sociologien er gavnligt, for der er noget, der tyder på, at vi mangler ord og begreber til at beskrive de åndelige og eksistentielle livsdimensioner, som vi erkender og erfarer.
5. Sprog til åndelig dannelse
Forskning i eksistentiel og åndelig omsorg peger på sprogløshed i forhold til åndelige og eksistentielle livsdimensioner i det danske samfund (Viftrup et al. 2023). Religiøs tro og åndelighed opleves som et privat og ikke et almindeligt fælles samtaleemne i Danmark (Andersen and Lüchau 2011; Viftrup, Hvidt, and Buus 2017). Undersøgelser peger på, at danskerne har begrænsede sproglige ressourcer til at håndtere tanker og udfordringer af åndelig, eksistentiel eller religiøs karakter, når de oplever personlig krise (Pedersen et al. 2013; Pedersen et al. 2012; la Cour 2005). Ligeså ses det, at sundhedsprofessionelle efterspørger faglig træning der fremmer deres sproglighed til at indgå i patient-samtaler om eksistentielle og åndelige emner (Viftrup, Laursen, and Hvidt 2021; Voetmann, Hvidt, and Viftrup 2022; Viftrup et al. 2021; Viftrup et al. 2023; Roessler and Lindemann 2014). Åndelig sproglighed bliver netop et sundhedsfagligt anliggende, når børn er uhelbredeligt syge, eller pårørende til døende familiemedlemmer, for da øges deres tanker og behov af eksistentiel og åndelig karakter (Larsen and Sørensen 2005; Hart and Schneider 1997; Pandya 2018).
Den begrænsede åndelige sproglighed ser også ud til at påvirke børn og unges livsbetingelser mere generelt. Andre studier viser nemlig, at både raske og livstruende syge børn og unge udviser tanker og følelser af åndelig, eksistentiel og/eller religiøs karakter, som for eksempel bøn, Gud og efterlivet (Smith and McSherry 2004; Pehler 1997; Coles 1990). Og til trods for at danske børn og unge ønsker at tale om eksistentielle og åndelige spørgsmål og tanker, er det kun de færreste af dem, der taler med deres forældre eller andre voksne om emner som døden, sjælen, efterlivet, mening, retfærdighed/uretfærdighed, identitet, ensomhed og tilhørsforhold (Larsen and Sørensen 2005; Thomsen and Mejdal 2020). Sprogløshed på det åndelige område samt øget psykologisk sproglighed i det danske samfund må forventes at påvirke, måske sågar svække børns åndelige dannelse.
Den stigende psykologisering i vores samfund påvirker den måde vi sprogligt taler om, forstår og fortolker vores følelser, kropslige fornemmelser og reaktioner, samt hvilken sproglighed der bliver tilgængelig for børn og unge (Meier 2021; Viftrup, Andersen, and Nissen 2022). Psykologisering indebærer en tendens til at se alle aspekter af menneskers liv og trivsel gennem en psykologisk linse og tilskrive problemerne til individets psykiske tilstand (Katznelson, Pless, and Görlich 2022). Der ses i Danmark en øgning af psykologisk og patologisk sproglighed til at forstå og løse de livsudfordringer, som børn og unge møder (Meier 2023; Andersen, Viftrup, and Bank 2023). Der er grund til at forestille sig, at øget psykologisk sproglighed og begrænset åndelig sproglighed er en del af de samfunds– og livsbetingelser, der påvirker børn og unges dannelse og udvikling – og ikke mindst mentale sundhed og trivsel. Børn og unge udvikler sig og dannes indenfor den livshorisont som er tilgængelig for dem, og med den sproglighed som de tilbydes. Sundhedsfaglig forskning peger dog på, at børn og unge stadig har åndelige omsorg – og udviklingsbehov, til trods for at de mangler muligheder for at tale om disse.
6. Børns behov for åndelighed
Ifølge psykologiprofessor Tobin Hart har børn et hemmeligt åndeligt liv. Han mener, at de har en medfødt åndelig kapacitet, ligesom de har åndelige oplevelser, der former deres liv på en varig måde (Hart 2006). Disse oplevelser spænder fra forunderlige øjeblikke til at finde indre visdom, fra at stille de store spørgsmål om mening og liv til at udtrykke medfølelse og endda til at se under overfladen af den materielle verden. Han understreger, at denne iboende åndelige bevidsthed ofte bagatelliseres, eller værre, opleves som patologisk af voksne, der mangler begreber og forståelse for børns åndelige udvikling. Hart peger på, at voksne derved kan hindre eller blive en barriere i et barns åndelige udvikling (Hart 2006). Til trods for at Hart overvejende ser på børns åndelige udvikling med et udviklingspsykologisk perspektiv, ses der paralleller til Rosas sociologiske kritiske analyser af, hvordan vi på samfundsniveau begrænser mulighederne for resonans-erfaringer. Hart påpeger, hvordan voksne kan hindre børns åndelige udvikling, eller i Rosas terminologi negligere deres oplevelse af ’verdens kaldelse’, fordi de voksne kun anskuer disse med en psykologiserende optik, og fordi de selv mangler åndelig sproglighed.
Flere sundhedsfaglige undersøgelser understreger også vigtigheden af at drage omsorg for børns åndelighed, når de bliver konfronteret med alvorlig sygdom eller død (Ferrell et al. 2016). Eksistentiel og åndelig omsorg kan være afgørende for børn og unges trivsel i forbindelse med sygdom og hospitalsindlæggelse, særligt når der ønskes at yde en holistisk omsorg (Alvarenga et al. 2017), og børns personlige åndelighed er vigtig for deres oplevelse af håb og deres evne til at klare svær sygdom (Lima et al. 2013). Andre undersøgelser har fundet, at børn brugte deres åndelige liv til at finde og opleve mening under sorgproces (Andrews and Marotta 2005), og børns opfattelse af et vedvarende og personligt forhold til Gud kan være en primær komponent til en effektiv mestring af svære livsomstændigheder (Hassan and Mehta 2010). Børns forhold til åndelige livsdimensioner er forbundet med lavere niveauer af angst, depression og generelt forbedret mental sundhed (Cotton et al. 2005). Åndeligt engagerede børn udviser øget prosocial adfærd og sundere mestringsmekanismer i håndteringen af livets udfordringer (Koenig 2009; Koenig 2012), og at drage omsorg for børns åndelighed kan føre til en følelse af mening og formål med livet, hvilket bidrager til deres motivation og overordnede livstilfredshed (Wong 2011). Nogle undersøgelser tyder på, at åndelighed korrelerer positivt med akademiske præstationer og motivation hos børn (Roehlkepartain et al. 2006). Det er centralt at understrege, at åndelighed i disse sundhedsfaglige forskningsresultater er defineret bredt som en dimension af livet, der vedrører hvordan mennesker forbinder sig til nuet, til sig selv, til andre, til naturen, til det betydningsfulde, og/eller til det hellige (IKNL 2018; Hvidt et al. 2023).
7. Et perspektiv på en åndelig dannelses-samtale
Det relationelle er fundamentet for eksistentiel og åndelig omsorg, hvor de sundhedsprofessionelle er bevidste medskabere af gode relationer til patienter (Viftrup and Hvidt 2021). På samme måde er børns sundhed, udvikling og trivsel også afhængig af kvaliteten af de relationer og relationelle samspil, de indgår i (Schibbye 2010; Viftrup 2015). Nogle af de relationelle kvaliteter, som skaber fundament for både eksistentiel og åndelig omsorg samt børns udvikling er indbefattet i en forståelse af anerkendelse, som hviler på Anne-Lise Løvlie Schibbye og Berit Baes relationelle anerkendelsesteori (Bae, 1996; Schibbye, 2010). Denne anerkendelsesforståelse består af tre samspillende delelementer, som vil blive præsenteret nedenfor, som et konkret bud på, hvordan voksne kan deltage i børns åndelige dannelse. Der ses paralleller til både Rosas resonans relationsmodus, samt skitsen for dannelsens fire markører. De tre delelementer er: 1) Selvafgrænsning og selvrefleksion, 2) give barnet retten til at være sig selv, og 3) dele perspektiver (Viftrup and Hvidt 2021; Godrim et al. 2017; Rønsholdt et al. 2015).
Selvafgrænsning og selvrefleksion handler om, at den voksne (sundhedsprofessionelle, forældre, lærere, etc.) i mødet med barnet tager ejerskab over egne følelser, tanker, forståelser og antagelser om at forbinde sig til nuet, til sig selv, til andre, til naturen, til det betydningsfulde, og/eller til det hellige (IKNL 2018; Hvidt et al. 2023). Den voksne skal afgrænse sig selv for ikke at pålægge egne følelser, tanker, forståelser og antagelser på barnet. Evnen til dette opnås gennem en øget bevidsthed om ens kropssprog, tanker, følelser, værdier og antagelse både i forhold til barnets og ens egen åndelighed. Den voksne skal gennem selvrefleksion blive sig sin indre tilstand og åndelige væsen bevidst, og derefter tage ansvar for det, han eller hun bringer ind i samspillet med barnet. Det er dog centralt, at den voksne bringer noget ind og derved bringer en større livshorisont til barnet.
At give barnet retten til at være sig selv er først muligt, når den voksne har selvafgrænset sig. Først da kan han eller hun afstå fra at definere barnets oplevelser, tanker eller følelser, og kunne lytte med et reelt ønske om at forstå, hvordan barnet oplever, tænker og føler, og hvordan barnets åndelige væsen udfolder sig. Dette gøres konkret ved, at den voksne lader barnet få mest taletid, gentagende spørger ind og lytter længe nok til at forstå og ’mærke’ barnets indre erfaringer. I mødet med den voksnes respons vil barnet blive fortrolig med den større livshorisont.
Endeligt er det også den voksnes ansvar at dele perspektiver. Dette er helt centralt for at skabe mere åndelig sproglighed og for at lære barnet at udtrykke sine tanker. Den voksne deler perspektiver ved sprogligt at sætte ord på, hvordan han eller hun har forstået det, som barnet har sagt. Det er væsentligt for relationen, at den voksne med ord og kropssprog viser, at han eller hun både er blevet eftertænksom og følelsesmæssigt berørt af det, som barnet har fortalt. Det er samtidigt vigtigt, at den voksne sprogligt sætter ord på egne følelser, tanker, forståelser og antagelser om at forbinde sig til nuet, til sig selv, til andre, til naturen, til det betydningsfulde, og/eller til det hellige (IKNL 2018; Hvidt et al. 2023).
8. Opsummering
I denne artikel har vi præsenteret sundhedsfaglig viden om åndelighed samt eksistentiel og åndelig omsorg for derved at bidrage til forståelsen af åndelig dannelse. Vi har defineret åndelighed, som "en dimension af livet, der vedrører, hvordan mennesker forbinder sig til nuet, til sig selv, til andre, til naturen, til det betydningsfulde, eller / og til det hellige” (IKNL 2018; Hvidt et al. 2023). Dette involverer også børn. Børn er åndelige, og de har åndelige behov, både som åndelige omsorgsbehov i sundhedsvæsenet og som åndelige dannelsesbehov for at udvikle myndighed og ansvarlighed for fællesskabet. Vi har peget på, at voksne kan indgå i børns åndelige dannelse ved at understøtte den meningsfulde tænkning. Denne har dog svære vilkår i et samfund, der er domineret af et målbarhedsparadigme. Vi peger også på, at øget åndelig sproglighed og opmærksomhed på transcendente livsdimensioner kan skabe bedre betingelser for børns åndelige dannelse, og at børn og unge har åndelige behov. Vi afslutter med et bud på en åndelig dannelses-samtale, som er forankret i et anerkendelses-perspektiv som er bredt benyttet i forhold til børns udvikling og samtaler om eksistentielle og åndelige emner.
Det præsenterede åndelige dannelsesperspektiv kan måske give et særegent bidrag i forhold til børn og unges sundhed og trivsel, fordi det netop anskuer barnet som en åndelig aktør i sit eget liv til at blive et myndigt og ansvarligt menneske.
Litteratur
Alvarenga, W. A., E. C. de Carvalho, S. Caldeira, M. Vieira og L. C. Nascimento. 2017. "The possibilities and challenges in providing pediatric spiritual care." J Child Health Care 21 (4):435-445. doi: 10.1177/1367493517737183.
Andersen, Aida Hougaard, Dorte T. Viftrup ogMads Bank. 2023. "Being and Becoming among Young People Revealed through the Experience of COVID-19." Religions 14 (1):47.
Andersen, Peter B. og Peter Lüchau. 2011. "Individualisering og aftraditionalisering af danskernes religiøse værdier." I Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981, Peter Gundelach (red.). København: Hans Reizels Forlag.
Andrews, Catherine R. og Sylvia A Marotta. 2005. "Spirituality and coping among grieving children: A preliminary study." Counseling and Values 50 (1):38-50.
Brinkmann, Svend. 2021. "Lev mindre, tænk mere: Om tænkningens dannelse." I Sidste chance: Nye perspektiver på dannelse, Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard (red.), 63-82. Aarhus: Klim.
Brinkmann, Svend, Lene Tanggaard og Thomas Aastrup Rømer. 2021. "Indledning: Hvorfor sidste chance?" I Sidste chance: Nye perspektiver på dannelse, Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard (red.), 7-18. Aarhus: Klim.
Coles, Robert. 1990. The spiritual life of children. Boston: Houghton Mifflin Company.
Cotton, Sian, Elizabeth Larkin, Andrea Hoopes, Barbara A. Cromer og Susan L. Rosenthal. 2005. "The impact of adolescent spirituality on depressive symptoms and health risk behaviors." Journal of Adolescent Health 36 (6):529. doi: 10.1016/j.jadohealth.2004.07.017.
Ferrell, Betty, Elaine Wittenberg, Vanessa Battista og Gay Walker. 2016. "Nurses' Experiences of Spiritual Communication with Seriously III Children." Journal of Palliative Medicine 19 (11):1166-1170. doi: 10.1089/jpm.2016.0138.
Frederiksen, Mette. 2021. "Dannelsesbegrebets betydning for skolens undervisning." I Sidste chance: Nye perspektiver på dannelse, Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard (red.), 241-252. Aarhus: Klim.
Gadamer, H.-G. 2004/1960. Sandhed og Metode. Aarhus: Systime Academic.
Godrim, Finn, Annette Groot, Else Marie Bech, Dorte Toudal Viftrup og Jonas Norgaard Mortensen. 2017. Relationspsykologi. Et psykologisk møde med personalismens menneskesyn. Skive: Institut for Relationspsykologi.
Görlich, Anne, Noemi Katznelson, Mette Pless og Liv Graversen. 2019. Ny udsathed i ungdomslivet: 11 forskere om den stigende mistrivsel blandt unge. Vol. 16, Tidsskrift for Professionsstudier.
Hart, Dynnette og Dawn Schneider. 1997. "Spiritual care for children with cancer." Seminars in oncology nursing 13:263-70. doi: 10.1016/S0749-2081(97)80023-X.
Hart, Tobin. 2006. "Spiritual Experiences and Capacities of Children and Youth." I The handbook of spiritual development in childhood and adolescence., 163-177. Thousand Oaks, CA, US: Sage Publications, Inc.
Hassan, Murshidah, and Kalyani Mehta. 2010. "Grief experience of bereaved Malay/Muslim youths in Singapore: The spiritual dimension." International Journal of Children's Spirituality 15 (1):45-57.
Hvidt, Niels C., Lisbeth D. Madsen, Anna J. Ogstrup, Anna M. Sandborg-Olsen, Birgitte B. Stimpel, Birgit Villadsen, Caroline L. Pedersen, Chalotte F. Kragh, Connie L. Vibe, Dorte Mathiesen, Dorte Toudal Viftrup, Herdis Hansen, Kirsten Kopp, Steen Bonde, Maiken Bang Hansen, Mathilde Adsersen og Tina H. Lassen. 2023. Eksistentielle og åndelige aspekter i palliativ indsats. I 1.0, edited by DMCG-PAL: Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet.
IKNL. 2018. Existential and Spiritual Aspects of Palliative Care. I 2.0, IKNL (red.): Netherlands comprehensive cancer organisation.
Iversen, Hans Ravn og E. Broadbridge. 2023. "Grundtvig : Biografi og breve." I: Aarhus Universitetsforlag.
Jensen, Iben Bendikte Valentin, (red.) 2021. Da Pippigenerationen blev stum. Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard (red.), Sidste chance. Nye perspektiver på dannelse. Aarhus: Klim.
Katznelson, Noemi, Mette Pless og Anne Görlich. 2022. Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering. Om ny udsathed i ungdomslivet, Aalborg Universitets Forlag.
Katznelson, Noemi, Mette Pless, Anne Görlich, Liv Graversen og Nanna Bank Sørensen. 2021. "Ny udsathed: nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel." Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning (2):83-103.
Koenig, H. G. 2012. "Religion, spirituality, and health: the research and clinical implications." ISRN Psychiatry 2012:278730. doi: 10.5402/2012/278730.
Koenig, Harold G. 2009. "Research on Religion, Spirituality, and Mental Health: A Review." The Canadian Journal of Psychiatry 54 (5):283-291. doi: 10.1177/070674370905400502.
Kaare, Jan. 2010. “Forsker: Lærerens personlighed tillægges for stor betydning”. Folkeskolen.dk.
la Cour, Peter. 2005. "Danskernes Gud i Krise." I Gudstro i Danmark, Morten Thomsen Højsgaard og Hans Ravn Iversen (red.), 59-82. København: Anis.
Larsen, Irene og Peter Green Sørensen. 2005. "Gudsforestillinger i folkeskolen (God-images in primary school children)." I Gudstro i Danmark, Morten Thomsen Højsgaard og Hans Ravn Iversen (red.), 143-162. København: Anis.
Lima, Nádia Nara Rolim, Vânia Barbosa do Nascimento, Sionara Melo Figueiredo de Carvalho, Modesto Leite Rolim Neto, Marcial Moreno Moreira, Aline Quental Brasil, Francisco Telésforo Celestino Junior, Gislene Farias de Oliveira og Alberto Olavo Advíncula Reis. 2013. "Spirituality in childhood cancer care." Neuropsychiatric disease and treatment 9:1539-1544. doi: 10.2147/NDT.S42404.
Meier, Joachim. 2021. "Necessary Suffering? - Investigating Existential Suffering in Youth through Everyday Experiences of Bad Conscience." Qualitative Studies 6 (1):116-141. doi: 10.7146/qs.v6i1.124448.
Meier, Joachim. 2023. "Præstation og eksistens: Unges kampe med og mod sig selv." Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk 9. doi: 10.23865/ntpk.v8.3991.
Nielsen, Klaus. 2017. "Motivation, Learning, and the Educational Dialogue." In Dealing with Conceptualisations of Learning: Learning between Means and Aims in Theory and Practice,Ane Qvortrup og Merete Wiberg (red.), 49-59. Rotterdam: SensePublishers.
Pandya, Samta P. 2018. "Spirituality for Wellbeing of Bereaved Children in Residential Care: Insights for Spiritually Sensitive Child-Centred Social Work Across Country Contexts." Child and Adolescent Social Work Journal 35 (2):181-195. doi: 10.1007/s10560-017-0509-1.
Pedersen, Heidi F., Christina G. Pedersen, K. I. Pargament og Robert Zachariae. 2013. "Coping without religion? Religious coping, quality of life, and existential well-being among lung disease patients and matched controls in a secular society." Research in the Social Scientific Study of Religion 24:163-192.
Pedersen, Heidi F., Christina G. Pedersen, Kenneth I. Pargament og Robert Zachariae. 2012. "Religious Coping and Quality of Life Among Severely Ill Lung Patients in a Secular Society." International Journal for the Psychology of Religion 23 (3):188-203. doi: 10.1080/10508619.2012.728068.
Pehler, S. R. 1997. "Children's spiritual response: validation of the nursing diagnosis spiritual distress." Nurs Diagn 8 (2):55-66. doi: 10.1111/j.1744-618x.1997.tb00138.x.
Roehlkepartain, Eugene, P. L. Benson, Pamela King og Linda Wagener. 2006. "Spiritual development in childhood and adolescence: Moving to the scientific mainstream." 1-16.
Roessler, Kirsten K. og Friedrich-Wilhelm Lindemann. 2014. "How to cope with anxiety in hospital settings: Evaluation of a professional training." The Expository Times 126 (2):63-70. doi: 10.1177/0014524614541759.
Rosa, Hartmut. 2014. Fremmedgørelse og acceleration. Oversat af Morten Visby. 1. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel.
Rosa, Hartmut. 2020. Det ukontrollerbare. Oversat af Hanne Sander. Frederiksberg: Eksistensen.
Rosa, Hartmut. 2021. Resonans. Oversat af Peter Tudvad. København: Eksistensen.
Ryan, Richard M. og Edward L. Deci. 2000. "Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions." Contemporary Educational Psychology 25 (1):54-67. doi: https://doi.org/10.1006/ceps.1999.1020.
Rønsholdt, Jørgen, Annette Groot, Finn Godrim og Else Marie Bech. 2015. Relationspsykologi i praksis. Frederikshavn: Dafolo.
Schibbye, Anne-Lise Løvlie. 2010. Relationer : et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi. Oversat af Ole Thornye. 2. udgave Kbh.: Akademisk Forlag.
Smith, Joanna og Wilfred McSherry. 2004. "Spirituality and child development: a concept analysis." Journal of Advanced Nursing 45 (3):307-315. doi: 10.1046/j.1365-2648.2003.02891.x.
Sundhedsstyrelsen. 2018. Anbefalinger for palliative indsatser til børn, unge og deres familier. København: Sundhedsstyrelsen.
Tanggaard, Lene. 2021. "Dannelse former os som ‘hele’ mennesker." I Sidste chance: Nye perspektiver på dannelse, Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard (red.), 19-38. Aarhus: Klim.
Viftrup, D. T., Aida H. Andersen og Ricko D. Nissen. 2022. "Det var sgu meget dejligt at snakke om døden: et studie om at tale med børn om døden." Omsorg - Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin 2022 (3):69-73.
Viftrup, Dorte Toudal. 2015. "Psykisk sundhed som relationsevne." I Det relationelle menneske. Personalisme i perspektiv, Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen (red.). Frederiksværk: Forlaget Vindelsti.
Viftrup, Dorte Toudal, N. C. Hvidt og Niels Buus. 2017. "Religious Coping in a Christian Minority Group: A Qualitative Study Among Pentecostal Danes." Nordic Journal of Religion and Society 30 (2):115-135. doi: 10.18261/issn.1890-7008-2017-02-02.
Viftrup, Dorte Toudal og Niels C. Hvidt. 2021. "Det relationelle som fundament for omsorg (Relationships as fundamental in care)." I Relationer i sundhedsvæsenet : hvorfor og hvordan?, E.A. Hvidt, Jens Søndergaard og Anette Grønning (red.), 49-66. København: Samfundslitteratur.
Viftrup, Dorte Toudal, Kenneth Laursen og Niels Christian Hvidt. 2021. "Developing an Educational Course in Spiritual Care: An Action Research Study at Two Danish Hospices." Religions 12 (10):827. doi: 10.3390/rel12100827.
Viftrup, Dorte Toudal, Ricko Nissen, Jens Søndergaard og Niels Christian Hvidt. 2021. "Four aspects of spiritual care: a phenomenological action research study on practicing and improving spiritual care at two Danish hospices." Palliative Care and Social Practice 15:26323524211050646. doi: 10.1177/26323524211050646.
Viftrup, Dorte Toudal, Frederik Rosenbæk, Hanne Højsager Damgaard, Mette Hemdrup, Marianne Nielsen og Ricko Damberg Nissen. 2023. "Caring Spiritually: A Study on Spiritual Care Training in a Hospice Setting." Journal of Hospice & Palliative Nursing 25 (3):156-164. doi: 10.1097/njh.0000000000000947.
Voetmann, Sara Stage, Niels Christian Hvidt og Dorte Toudal Viftrup. 2022. "Verbalizing spiritual needs in palliative care: a qualitative interview study on verbal and non-verbal communication in two Danish hospices." BMC Palliative Care 21 (1):3. doi: 10.1186/s12904-021-00886-0.
Wong, Paul. 2011. "Positive Psychology 2.0: Towards a Balanced Interactive Model of the Good Life." Canadian Psychology/Psychologie canadienne 52:69-81. doi: 10.1037/a0022511.
Dorte Toudal Viftrup, Cand. Psych., Ph.d. Lektor. Forskningsenheden for Almen Praksis. Institut for Sundhedstjenesteforskning. Syddansk Universitet
Anne Sofie Aagaard Jensen, cand.theol. Taleskriver. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet
Creative Commons Attribution 4.0 International License (CC-BY 4.0)
