Forord - Homiletik

Den 19. og 20. juni 2023 lagde Pastoralseminariet i Aarhus lokaler til en fælles konference for Nordisk homiletisk Netværk og Dansk homiletisk Netværk. Det nordiske netværk for universitetsansatte og teologer i de kirkelige uddannelsesinstitutioner med interesse i homiletik, mødes hvert andet år på skift i de nordiske lande. Den danske pendant, der er åben for alle præster og teologer, mødes hvert år. Med så uens mødekadencer går der år imellem, at det kan lade sig gøre at arrangere en fælles konference på dansk grund. I 2023 var muligheden der endelig og til lyden af dyttende lastbiler fulde af glade, nybagte studenter på vej ned ad Langelandsgade mod byens centrum blev homiletikken sat på en fælles nordisk dagsorden i Aarhus.

Fortsætter man et par hundrede meter op ad Langelandsgade langs Aarhus Universitets gule bygninger, drejer til højre ad Ringgaden og går ind mellem buerne ved universitetets hovedbygning, står man udenfor for K.E. Løgstrups og Regin Prenters gamle fakultet og dermed et af arnestederne for den skandinaviske skabelsesteologi. Temaet for konferencen gav derfor næsten sig selv: Hvad kan den skandinaviske skabelsesteologi betyde for prædikenen i dag?

Vel er der også en verden udenfor Aarhus og til den skandinaviske skabelsesteologis founding fathers hører foruden Løgstrup og Prenter også Gustav Wingren fra Lund. Skandinavisk skabelsesteologi blev aldrig et færdigt program eller system. Dertil tænkte dens første generation af teologer trods alt for forskelligt. De var derimod drevet af et fælles anliggende. Skabelsestanken - med afsæt Luthers teologi og medieret gennem Grundtvig – var for dem det sted, hvor den moderne bevidsthed og den specifikt kristne forkyndelse kunne træde frem for hinanden og mødes. Et andet fællestræk er, at de begyndte deres arbejdsliv som præster, og i disse år dybt engagerede i homiletiske diskussioner. Løgstrup og Prenter skrev mod hinanden om prædikenteologiske spørgsmål i årene omkring 1940-41. I 1949 udgav Wingren sin berømte og berygtede bog “Predikan”. Det er næppe for meget sagt, at det ugentlige arbejde med at få prædikenteksterne til at kaste betydning af sig for en forsamling af mennesker med modernitetserfaringer gav professorerne noget at tænke videre over, da præstegården blev skiftet ud med universitetet.

Meget er sket og andet er tænkt i Skandinavien siden Løgstrup, Wingren og Prenter tog skabelsestanken op til fornyet overvejelse teologisk og homiletisk. De formelle og historiske bånd mellem stat, kirke og kultur er blevet løsere. Tanken om, at den specifikt kristne forkyndelse kan knyttes til almenmenneskelige, universelle livsvilkår, informeres kritisk af en voksende sans for menneskelige erfaringers mangfoldighed og uensartethed. En postliberal teologi, der opgiver teologiens universalitetskrav og som forstår kirken som blot et fortolkningsfællesskab blandt andre, byder sig til med andre perspektiver på prædikenen.

Dette nummer af Kritisk Forum for Praktisk teologi bringer tre af konferencens hovedforedrag. Det hævdes samstemmende, at den skandinaviske skabelsesteologi har noget at bidrage med til en samtidsteologi og at det har betydning for prædikenen i dag. Helt i tråd med skandinavisk skabelsesteologis første teologgeneration giver de tre artikler forskellige bud på, hvori den betydning består og hvordan den kan gøres gældende i gudstjenestens prædiken.

Tak til bidragyderne for at stille deres arbejde til rådighed for denne udgivelse. Den mundtlige karakter af konferencebidragene er der med vilje ikke ændret synderligt ved, for deres talte ord skabte nyt hos os de junidage i Aarhus. Sådan er det med det levende ord. Jeg er sikker på, at også studenternes livlige stemmer ude fra Langelandsgade var svar på ord, der uventet havde nået dem.